Verdensøkonomien kører lidt hurtigere i år, end tidligere ventet. Men næste år aftager farten. Sådan lyder forventningerne fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) i en ny rapport. Her opjusterer organisationen forventningerne til bnp-væksten på verdensplan til tre procent. I juni lød forventningen på en vækst på 2,7 procent. Til gengæld forventer OECD nu, at verdensøkonomien vokser 2,7 procent i 2024 mod tidligere 2,9 procent.
Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.
I eurozonen tegner der sig dog et lidt andet billede. Her forventer OECD, at økonomien i år vokser med 0,6 procent. Næste år forventes væksten at lande på 1,1 procent.
Særligt den tyske økonomi er udfordret, og det rammer danske eksportvirksomheder, fortæller Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.
»De mindre og mellemstore virksomheder, som sælger deres produkter i Tyskland og Sverige må se lidt nedslået på den her prognose og konstatere, at væksten ikke bliver så høj, som de havde håbet på«, siger han.
Omvendt vil store eksportvirksomheder, som har USA som et centralt marked, glæde sig over den nye prognose, pointerer Allan Sørensen. OECD forventer at den tyske økonomi går 0,2 procent tilbage. I USA lyder forventningen på en stigning på 2,2 procent.
USA er det marked, hvor danske virksomheder henter flest eksportkroner. Det skyldes især, at mange store virksomheder som eksempelvis Novo Nordisk og Mærsk eksporterer meget til landet, fortæller Allan Sørensen.
Men kigger man på antallet af virksomheder, er der flere, der eksporterer til lande tættere på Danmark. Derfor rammer en nedgang i den tyske økonomi danske virksomheder mere bredt, forklarer han.
OECD kalder begyndelsen af 2023 for »stærkere end forventet«. Det skyldes hovedsageligt lavere energipriser samt genåbningen i Kina. Men effekterne af en strammere pengepolitik begynder for alvor at slå igennem, samtidig med at forbrugerne bliver mere tilbageholdende, skriver OECD.
Inflationen falder
Centralbanker verden over har i løbet af det seneste år hævet renterne betydeligt. Eksempelvis hævede Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag sin rente med 0,25 procentpoint til fire procent. Det var 10. gang i træk, at centralbanken hævede renten.
Formålet er at få inflationen ned under to procent. Skal man tro OECD’s forudsigelser bliver det dog hverken i år eller næste år, at inflationen kommer under to procent.
I eurozonen forventer organisationen, at inflationen ender på 5,5 procent i år. I 2024 forventer den, at inflationen falder til 3 procent. I august lander inflationen i eurozonen på 5,2 procent, viser en endelig opgørelse fra EU’s statistikbureau Eurostat. Dermed er inflationen i eurozonen faldet marginalt fra 5,3 procent i juli.
Det får Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, til at se positivt på kommende inflationstal.
»Inflationen trækker på ny en smule ned. Det er på alle måder positivt, selv om den stadig er høj. Der ligger hertil med pæn sandsynlighed nye fald i vente for inflationen over de kommende måneder«, skriver han i en kommentar.
Det er fjerde måned i træk, at inflationen i eurozonen falder. Og hvis den fortsætter sin nedadgående kurve, kan Den Europæiske Centralbank (ECB) meget vel være færdig med at hæve renten, påpeger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.
Han mener, at det nu er mere væsentligt at tale om, hvornår den første rentenedsættelse fra ECB i denne omgang kan blive en realitet. Det har dog lange udsigter, mener han.
»Som tingene ser ud nu, så skal vi helt hen til sommeren 2024 før en egentlige rentenedsættelse fra ECB kan komme på tale«, skriver Tore Stramer i en kommentar.
ritzau
fortsæt med at læse
