Arbejdsløsheden er så lav, og manglen på arbejdskraft så stor, at Danmark risikerer, at lønningerne stikker af, og økonomien koger over.
Sådan lyder en advarsel fra de økonomiske vismænd, som nu kommer med en klar opfordring til regeringen: Stram op!
Godt nok har regeringen selv kaldt sit forslag til næste års finanslov for stram, men reelt vil finansloven øge aktiviteten med 0,2 procent af bruttonationalproduktet, bnp, i 2024 – og det er for meget, fastslår vismændene i deres efterårsrapport, som netop er udkommet.
»Med de nuværende udsigter for dansk økonomi vurderer vi, at finanspolitikken næste år burde strammes i forhold til regeringens finanslovsforslag«, siger overvismand Carl-Johan Dalgaard i en pressemeddelelse uden dog at sætte tal på, hvor stor stramningen bør være.
De nuværende udsigter, som Dalgaard taler om, er, at arbejdsløsheden er så lav, at virksomhederne har svært ved at besætte ledige stillinger.
»Selv om der er udsigt til en vis afmatning, vurderer vi, at beskæftigelsen også i de kommende år vil ligge på et højt niveau«, siger Carl-Johan Dalgaard, som også er økonomiprofessor ved Københavns Universitet.
Den tårnhøje beskæftigelse giver en risiko for, at virksomhederne må undvære folk i nøglepositioner eller må lokke med højere og højere løn for at få stillingerne besat, hvilket også kan skubbe inflationen op igen og i sidste ende få økonomien til at koge over og give en brat nedtur.
Ellers lutter gode nyheder
Advarslen fra vismændene kommer på baggrund af lutter gode nyheder. Som følge af at blandt andet medicinalbranchen skovler penge ind i denne tid, har vismændene i deres rapport opjusteret forventningerne til bnp-væksten i år fra 1,0 procent til 1,7 procent. Og til næste år forventer de nu en vækst på 1,3 procent, hvor de tidligere kun turde tro på 1,0 procent.
Den højere vækst betyder, at beskæftigelsen også har overrasket positivt. Vismændene forventer nu, at beskæftigelsen vil stige med 37.000 personer i år – en hel del mere end de 21.000, som de forventede i foråret. Til næste år havde de oprindelig en forventning om, at beskæftigelsen ville falde med hele 46.000 personer, men det er nu nede på et meget mere stilfærdigt fald på 20.000 personer.
Det er en virkelig god nyhed, fordi der dermed er udsigt til en blød opbremsning i den økonomiske vækst efter de seneste års optur, i modsætning til en brat nedtur, som var en reel risiko.
Men de gode tendenser betyder altså også, at beskæftigelsen også næste år ventes at være på et meget højt niveau – og altså også for højt, mener vismændene – og dermed bør regeringen stramme op for at undgå overophedning.
Hos Dansk Erhverv ærgrer man sig over, at vismændene ikke direkte anbefaler, hvor mange milliarder finansloven skal strammes med.
»Vismændene har desværre en god portion uld i munden, når det kommer til at sætte tal på, hvor meget de anbefaler, at finanspolitikken bør strammes med«, siger cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv i en kommentar.
Han havde foretrukket, at vismændene var mere konkrete i deres anbefalinger til finanspolitikken.
»Selv om der endnu ikke er tegn på en løn- og prisspiral, så viser erfaringerne, at en mere usund acceleration i lønningerne kan komme pludseligt og udløse et mere abrupt økonomisk tilbageslag. Det havde derfor også været fornuftigt, hvis vismændene som minimum havde bedt regeringen om allerede nu at forberede en finanspolitisk stramning, der kunne blive aktiveret i tilfælde af en pludselig løn- og prisspiral«, siger Tore Stramer.
Wammen afviser
Finansminister Nicolai Wammen (S) afviser dog, at finansloven ikke skulle være stram nok. Han fremhæver, at Finansministeriet er uenig i, at finansloven øger aktiviteten i dansk økonomi, sådan som vismændene kommer frem til – ifølge ministeriets beregninger er effekten omkring nul.
Dermed er der ikke grund til at stramme yderligere, mener ministeren.
»Jeg synes, at vi har ramt den helt rigtige balance«, siger Wammen tirsdag før sættemøder i forhandlinger om finansloven til Ritzau.
Han er ikke alene om at være uenig i vismændenes vurdering. Vismændenes frygt for overophedning er helt misforstået, mener den venstreorienterede tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.
Den aktuelle økonomiske vækst skyldes ekstremt høje indtægter i medicinalindustrien, særligt på grund af Novo Nordisks aktuelle megasucces med slankemidlet Wegovy, og det er ikke nødvendigvis et tegn på en generel overophedning i økonomien, påpeger AE.
Korrigerer man for medicinalindustrien, er dansk økonomi i bakgear, og derfor er der ikke behov for en opstramning, mener tænketanken. Samtidig vil mange mennesker forlade arbejdsmarkedet i de kommende år og i stigende grad blive plejekrævende, påpeger AE.
»I vores øjne er der ikke behov for en opstramning af finanspolitikken. Set i lyset af den igangværende afmatning og det voksende plejebehov inden for velfærdsområderne, mener vi tværtimod, at der er plads til et højere offentligt forbrug i 2024 end det, regeringen lægger op til«, siger Michael Rosholm, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for den økonomiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en kommentar.
15:30: Artiklen er opdateret med finansministerens reaktion.
fortsæt med at læse
