Beskæftigelsen er rekordhøj, inflationen er styrtdykket, krisen er aflyst, og regnedrengene kan dårligt flytte et skrivebord inde i Finansministeriet, uden at der vælter nye milliarder frem i råderummet for de kommende år. Og så kommer I og siger, at regeringen bør holde på pengene og føre stram finanspolitik. Hvordan hænger det sammen?
»Der er to måder at forklare det på. Den første tager afsæt i, at vores prognose for dansk økonomi viser sig at være retvisende. Så er vi lige nu i en situation, hvor beskæftigelsen ligger betydeligt over det niveau, vi antager, at den vil være på i en neutral situation, altså uden hverken lav- eller højkonjunktur, også kaldet den strukturelle beskæftigelse, og det giver mange flere penge i råderummet. Og når beskæftigelsen er så høj, er vi faktisk i en højkonjunktur. Som økonom vil man altid gerne glatte konjunkturerne ud. Man vil altså gerne skubbe økonomien op, når den er i knæ, og så til gengæld træde en smule på bremsen, når det går for stærkt – og lige nu er det sidste altså tilfældet, så vi anbefaler en finanspolitisk opstramning«.
