Københavnere, der kvitter hamsterhjulet og flytter ud på landet, har været en tilbagevendende historie i medierne i de senere år – en fortælling, der umiddelbart kunne betyde, at vi har set en ende på stigende huspriser i hovedstaden.
Men ser man på den samlede tendens over flere år, bliver udviklingen – trods udsving undervejs – slående ensrettet: Huspriserne i Storkøbenhavn og omegn stiger mere, end de falder. Meget mere.




























