Krisen på boligmarkedet fortsætter i hvert fald indtil slutningen af 2008, og priserne skal længere ned. Det er der bred enighed om blandt danske økonomer, skriver Børsen.
»Jeg tror, at prisjusteringen kommer til at vare lidt endnu – vi er ikke helt ude på den anden side. Det er vi nok først engang i løbet af 2008,« siger Thomas Kyhl, der er cheføkonom i Nykredit, til avisen.




























