Pensionister med masser af penge på kistebunden kan låne penge til ejendomsskatten hos kommunen, for siden at placere pengene i en højrentekonto i banken.
Men den ordning vil en række af Folketingets skatteordførere sætte en stopper for.
»Det er oplagt at inddrage spørgsmålet i forbindelse med en kommende skattereform. Forudsætningerne har ændret sig, siden loven blev vedtaget. Mange pensionister er langt mere velbeslåede end tidligere«, siger de konservatives skatteordfører Mike Legarth.




























