Først så det skidt ud for boligejere med etårigt flekslån. Renten steg, og boligejere i tusindvis fastlåste den høje rente efter råd fra realkreditinstitutterne.
Siden er renten styrtdykket, og nu føler mange boligejere med fastlåst høj rente sig vildledt. Nogle føler sig direkte holdt for nar af deres rådgiver, fremgår det af debatter på nettet.
Det kan økonomi-ekspert Peter Løchte Jørgensen godt forstå. Han advarer mod at tage alle anbefalinger for gode varer.




























