I august måned gik 375 boligejere på tvangsauktion, mod 324 måneden før, viser tal fra Danmarks Statistik. Augusttallet er næsten dobbelt så højt som i samme måned sidste år.
Det er bekymrende, skriver cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen, i en kommentar. Banken ser kombinationen af stigende arbejdsløshed og faldende huspriser som en skidt cocktail, der kan føre til flere tvangsauktioner.




























