Mens erhvervslivet ømmer sig over krisen, står boligejere med flekslån til at blive forgyldt til næste år.
Flekslån bliver så billige, når de i årets slutning skal prissættes for det kommende år, at boligejere får en samlet besparelse på syv milliarder kroner. Det viser en beregning, som Nykredit har lavet for Tjek.dk.
Beregningen forudsætter, at renten holder sig nede i omegnen af det historisk lave niveau, som krisen har bragt den ned i nu. Det er mindre end det halve af sidste års renteniveau, som landede på cirka 5,20 procent.




























