Skattelettelserne i 2010 gør det nemmere for en typisk, dansk familie at købe hus i de traditionelt ’dyre kommuner’.
Det konkluderer Danske Bank i en ny analyse. Hvor det tidligere har krævet en månedlig indkomst på 80.500 kroner før skat (men efter pension) at købe et hus på 140 kvadratmeter i den traditionelt dyre Frederiksberg Kommune, kræves der nu 75.200 kroner før skat.
Andre kommuner, hvor indkomstkravet også falder, er blandt andet i Gentofte med et fald på 4.300 kroner og i Rudersdal Kommune med 3.800 kroner.




























