Skimmelsvamp er den direkte årsag til, at Østre Landsret nu giver en lejer i boligselskabet AKBs Lyngbyafdeling ret i, at lejligheden ikke var egnet til menneskebolig.
Derfor skal hun nu have tilbagebetalt en fjerdedel af sin husleje. En fjerdedel svarer til de to rum i lejligheden, landsretten har afgjort var ubeboelige på grund af svampeangreb.
Ialt får lejeren omkring 85.000 kroner tilbage samt dækket sine udgifter til at føre sagen på 60.000 kroner.




























