Infektionssygdomme, dårligt hjerte, kræft og astma.
Listen over sygdomme, der kan skyldes et dårligt indeklima, er lang, og mange danskere er ikke klar over, at et godt klima i boligen er afgørende for helbredet.
Derfor åbner Forbrugerrådets blad, Tænk i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut og Bolius en ny hjemmeside, der skal forsøge at hjælpe danskerne rundt i indeklimajunglen.


























