Forældrene rækker på ny mod tegnebogen, når datteren eller sønnen skal flytte hjemmefra.
Efter at forældrekøb i flere år været gået næsten i stå, melder ejendomsmæglerkæder i hvert fald om et stigende salg. »Der bliver solgt flere forældrekøbslejligheder, og vi tror på, at der kunne blive solgt endnu flere. Det er tit, vi mangler 2- og 3-værelseslejligheder tæt på uddannelsesinstitutionerne og centrum«, siger Niels H. Carstensen, kommunikationschef i Home.
LÆS ARTIKEL 22-årige Andreas bor i forældrekøbt lejlighed
Forældrekøbs andel af det samlede boligsalg ligger på samme niveau som sidste år, oplyser han, men eftersom der generelt bliver solgt flere lejligheder, er antallet af forældrekøb også steget.
Forældrene vil børnene det bedste At forældre hjalp deres børn ved at købe en bolig og derefter udleje den til dem sås i stor stil i 2004-2005, men skrumpede ind til næsten ingenting, da boligpriserne var skudt så højt til vejrs i 2006-2007, at de små, studievenlige ejerlejligheder nemt kostede to millioner kroner.




























