Børnefamilier kan endelig flytte fra byen

Lyt til artiklen

Få 60 kvadratmeter mere, og betal det samme. Det lyder for godt til at være sandt – og det er det også, hvis man altså er afhængig af at bo i det indre København. Hvis man derimod drømmer om hus og have i byens omegn, er den god nok. Sælger man en 80-kvadratmeters lejlighed på Østerbro og køber et 140-kvadratmeters hus i Solrød Strand, koster det for eksempel cirka 600 kroner mere om måneden. Det viser en beregning fra BRFkredit. Hvis man har børn i vuggestuealderen, kan den ekstra udgift ved at bo i forstadsvillaen hurtigt være sparet på andre fronter – alene fordi man forlader København. Børnefamilier i kommunen har nemlig ofte større omkostninger end andre, fordi det er svært at få passet børn i København.

Stort problem for mange
I Københavns Kommune er man klar over, at pasningen er et stort problem for mange. Samtidig viser nye tal, at der de næste fire år kommer godt 2.600 flere børn mellem nul og fem år end tidligere beregnet. Det er det største børneboom i hovedstaden siden 1946.

LÆS ARTIKELKøbenhavn finder ekstra penge til institutioner og skoler »Der er fortsat en del forældre, som ikke får den plads til deres børn, de gerne vil have«, siger kontorchef Henriette Bjørn Nielsen fra Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her