Svært at få boliglån i små landsbyer

Flere realkreditselskaber vil ikke låne penge til en bolig i de små lokalsamfund, som her i Øster Assels på Mors.
Flere realkreditselskaber vil ikke låne penge til en bolig i de små lokalsamfund, som her i Øster Assels på Mors.
Lyt til artiklen

Der er masser af billige boliger i udkantsdanmark. Men selv om livet langt ude på landet lokker, så kan det være meget svært at få finansieret huset.

Og det har fatale konsekvenser for de små landsbyer. Normalt kan du låne 80 procent af prisen på din nye bolig i et realkreditinstitut. Men vil du købe drømmehuset i udkantsdanmark, så er instituttets svar ofte nej, skriver DR Nyheder. Svære at komme af med
»Hvis vi kigger på områder, der ligger langt væk fra alfarvej, så er ejendommene meget svære at komme af med igen. Derfor tænker vi os om en ekstra gang før vi låner penge ud her«, forklarer Elisabeth Toftmann fra Realkredit Danmark til DR Nyheder. Selvom boligerne er rigtig billige, så skræmmer sporene fra de sidste boligkriser. »Boligerne er meget billige derude. Men selvom 250.000 kroner for en ejendom ikke lyder af meget, så vil vi nødigt stå med mange af dem, hvis ejerne skulle gå konkurs. For vi kan ikke sælge dem igen«, forklarer hun til DR Nyheder. Sorte pletter
I BRF Kredit opererer man ligefrem med sorte pletter på danmarkskortet, hvor de slet ikke vil låne penge ud. Det siger BRF Kredits cheføkonom Ulrikke Ekelund til DR Nyheder. »Det kan være meget svært at fastsætte en markedspris i enkelte, isolerede områder. Og så vælger helt at lade være med at give lån«, siger Ulrikke Ekelund. Realkreditinstitutternes påholdenhed presser boligpriserne i udkantsdanmark yderligere - og det har fatale konsekvenser for de små bysamfund, mener Flemming Just, der er professor og forsker i landsdistrikter på SDU. Bliver fastholdt i fattigdom
For det kan slet ikke svare sig at sætte boligerne i stand, »Det er ikke godt for de små samfund, at det er så svært at finansiere boligerne. Det fastholder dem i fattigdom«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her