Efter flere år med stigende priser går det nu den anden vej med renten på andelsboliglån, skriver Jyllands-Posten. Danske Bank valgte i november måned at sænke renten på andelsboliglån for de bedste af sine kunder med 1,6 procentpoint, og banken er langt fra alene om at skrue ned for prisen for andelsboligkunder.
Øget konkurrence
Ifølge John Norden, adm. direktør i bankportalen Mybanker, der følger renteudviklingen i danske banker, er der tale om en tendens hos bankerne.
»Vi ser øget konkurrence om udvalgte produkter hos bankerne. Det gælder ikke mindst på andelsboliglån, som også var kommet højt op i pris,« siger John Norden.




























