Overvejer du at købe en andelsbolig, men er nervøs for, om du i virkeligheden investerer i en forening med dårlig økonomi, som du kan risikere at komme til at hæfte for, så skal du måske vente med at handle til efter 1. november.
Her indfører ejendomsmæglerne nemlig nogle nye fælles regler, som betyder, at det bliver både mere gennemsigtigt, hvordan foreningens gæld er skruet sammen, og hvilke månedlige udgifter, man som køber er stillet over for.




























