Almene boligforeninger lejer dyre luksuslejligheder ud med stor succes

Alment. Her på Sluseholmen i København kan du leje 111 kvadratmeter for knap 11.000 kroner om måneden.
Alment. Her på Sluseholmen i København kan du leje 111 kvadratmeter for knap 11.000 kroner om måneden.
Lyt til artiklen

10.839 kroner om måneden. Det er prisen for at leje en af den almene boligforening Lejerbos treværelses lejligheder i Sluseholmen. For pengene kan man få 111 kvadratmeter bolige med havneudsigt i et af byens nye og mest attraktive boligområder. 1.145kroner per kvadratmeter Umiddelbart står både lejen og omgivelserne i kontrast til det almindelige billede af den almene boligsektor, som mange danskere først og fremmest forbinder med billige boliger i knap så attraktive bydele. Det er der en god grund til, fortæller direktør i Lejerbo, Ulrik Steen Jensen. »Vi ønsker at gøre op med den traditionelle forestilling om, at en almen lejebolig er en efterkrigstidsbolig til 3.000 kroner om måneden«, siger han. Det er Lejerbo ikke alene om. SAB – Samvirkende Boligselskaber – tilbyder også en række boliger i Ørestad og Teglværkshavnen med huslejer, der ligger langt over, hvad mange forbinder med almene boliger.

LÆS OGSÅ Husejere har i gennemsnit tabt 300.000 kroner på seks år

I Teglværkshavnen er den gennemsnitlige årlige husleje på 1.145 kroner per kvadratmeter svarende til 7.200 kroner for en lejlighed på 75 kvadratmeter.

»Vi ønsker også at have et tilbud til det segment, der kan betale en lidt højere husleje«, siger formand for SAB, John B. Sørensen, og tilføjer.

»Det er en politisk beslutning. Vi skal også have boliger på de mere attraktive adresser«.

Succes med dyre boliger
Ikke desto mindre skabte det en del røre, da det kom frem, at huslejen på en del af de nybyggede almene boliger sneg sig op på et niveau, der nærmede sig priserne på det private udlejningsmarked.

Blandt andet tog flere medlemmer af socialudvalget i Københavns Kommune i 2008 skarpt afstand fra, at Københavns Kommune var med til at støtte byggeriet af luksuslejligheder, som mange af de nuværende beboere i de almene boliger ikke har råd til.

Men trods den politiske furore over de dyrere almene boliger har de været en stor succes, mener de almene boligselskaber.

De danske huspriser fortsætter vejen ned Både i Lejerbo og i SAB er der stort set fyldt op i byggerierne i Sluseholmen og i Ørestad. »Mit bud er, at det er lykkedes os at hive fat i dem, som stod og skulle overveje, om de skulle købe en ejerbolig for første gang. De har valgt at leje hos os, fordi vi har en rigtig god vare, og fordi de følte sig usikre på, hvor boligmarkedet bevægede sig hen«, siger direktør i Lejerbo, Ulrik Steen Jensen. Han fortæller, at det især er de yngre familier med et eller to børn, der har lejet sig ind i Lejerbos boliger i Sluseholmen. Sandsynligvis kommer der også endnu flere af de dyrere og mere luksuriøse almene boliger i fremtiden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her