Attraktive andelsboliger bliver nu solgt så hurtigt i København, at man skal over fire år tilbage i tiden for at finde noget lignende.
Salgstiden er nu nede på 10 dage i snit, hvis man ser på den fjerdedel af boligerne, som sælges hurtigst. Det viser nye tal for oktober fra ejendomsmæglernes portal, Boligsiden.dk. Der er den korteste salgstid siden statistikkens start i 2009. I oktober 2010 var salgstiden det dobbelte.




























