Hvis din bolig har fået så alvorlige skader, at du i en periode ikke kan bo i den, kan du blive fritaget for at skulle betale ejendomsværdiskat. Det skriver bolius.dk i sit nyhedsbrev.
Den bestemmelse i skattelovgivningen er aktuel efter de omfattende oversvømmelser i sidste uge. Her måtte mange husejere forlade deres hjem, da vandstanden i de indre farvande pludselig steg voldsomt, efter at stormen Bodil havde hærget.




























