Huspriserne steg med 2,3 procent i oktober, mens lejlighedspriserne blev øget med en procent, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Og ser man bort fra juni 2013, ligger de nuværende huspriser på det højeste niveau siden sommeren 2011.
»Set over det seneste år er boligprisudviklingen også ganske positiv. Huspriserne er steget med 3,3 procent, mens lejlighedspriserne er steget med ikke mindre end 10 procent«, siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea.




























