Folkepensionister, arbejdsløse, efterlønnere og førtidspensionister flytter i stigende grad væk fra storbyerne og slår sig ned i billigere boliger i landområderne.
Samtidig tiltrækker hovedstadsområdet samt Nordsjælland og Østjylland flere folk fra arbejdsmarkedet, ligesom højtuddannede og børnefamilier oftere bliver boende i de store byer i stedet for at søge ud i hus og have i provinsen, som de tidligere har gjort i stor stil.




























