Trætte betonbygninger og rustne gitterhegn. Turen fra Indre By til Amager Strandvej signalerer ikke ligefrem, at man er på vej til Københavns nye velhaverkvarter.
Men pludselig dukker nye rækkehuse op med store altaner ud mod vandet. Og bag høje kraner og hjelmklædte byggearbejdere knejser endnu halvfærdige højhuse med op til 20 etager.

























