Den snart 100 år gamle servitut, der risikerer at ramme privatøkonomien hos omkring 600 nuværende og tidligere andelshavere i andelsboligforeningen Grøndalsvænge i det nordvestlige København, er med stor sandsynlighed den eneste af sin slags i Danmark.
Det siger den erfarne boligadvokat Birgitte Grubbe, der er specialist i andelsboligloven og rådgiver for Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.




























