Regeringen vil have flere studerende, men kommunerne i de store studiebyer har problemer med at finde et tag over hovedet til de unge hjerner. Mens antallet af studerende i de store studiebyer er eksploderet siden slutningen af 00'erne er antallet af studieboliger ikke steget synderligt.
I Danmark største studieby, København, er antallet af studieboliger kun steget med 1.474 siden 1999, så der nu er 9.878 studieboliger. Samtidig er antallet af studerende eksploderet og alene fra 2008 til 2013 steg antallet af studerende på videregående uddannelser i København med omkring 15.000. En lignende udvikling ser man i de fleste af de andre studiebyer.
KOLLEGIEKONTOR:
Kollegiekontor: Unge boligsøgende er desperateIfølge en opgørelse lavet af Nordea, så er kollegieboliger den billigste boligmulighed for de studerende. Derfor er det studenternes pengepung, der rammes af udviklingen:
»Det er penge ud af lommen for de studerende, at der ikke er billige boliger til dem«, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.
Hun mener samtidig, at de unge nemmere kommer i »kløerne på bolighajerne«, fordi markedet for studievenlige boliger er presset.
Urbaniserende ungdom
Regeringen har store mål for unges uddannelse. 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 60 procent skal gennemføre en videregående uddannelse og 25 procent skal gennemføre en lang videregående uddannelse.
Samtidig er der sket en centralisering af uddannelserne til større institutioner, der er placerede i de større studiebyer.
»Vi er gået til meget færre universiteter. På den måde kommer der en koncentration«, forklarer Hans Thor Andersen, der er forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet.
BOLIGPORTAL:
Boligportal: Så langt skal du cykle for at få en billig lejlighedMens det er regeringen, der styrer optaget på uddannelserne, så har kommunerne ansvaret for, at der er bebyggelse, der passer til befolkningssammensætningen i kommunen. På den måde skal kommunerne betale noget af regningen for regeringens strategi, forklarer Hans Thor Andersen. Og med de stigende grundpriser er regningen svær at finansiere:
»Grundpriserne er det, der lægger pres på den almene sektor, som tilvejebringer familieboliger og ungdomsboliger, og der er ikke ret mange private investorer på det her marked«, fortæller Hans Thor Andersen.
I Københavns Kommune ønsker man sig et nyt værktøj fra regeringen til at kunne sikre de billige studieboliger, selvom der er høje grundpriser:
»Grundpriserne i København er allerede meget høje. Derfor har vi brug for en ændret planlov. Der kan sikre, at der kan bygges 20 procent almene boliger i de nye byudviklingsområder«, siger overborgmester Frank Jensen
Manglende interesse i ungdommen
De manglende studieboliger skyldes dog også, at de studerende som personer ikke er en god forretning for kommunerne. De nyuddannede, der finder job, stifter familie og betaler skat har en større interesse.
»De studerende er nogle døgnfluer, der kommer og går«, forklarer Hans Thor Andersen
I Københavns Kommune indførte man i 1995 et byggestop for almene studieboliger. Hovedstaden var i økonomiske problemer og ønskede at tiltrække ressourcestærke familier i stedet for de studerende. Overborgmester Frank Jensen (S) mener, at hans forgængere traf det rigtige valg. Siden er kommunen dog kommet på rette køl rent økonomisk og derfor blev byggestoppet hævet i 2012. Kommunen har nu planlagt 6.000 boliger frem til 2025:
»Kommunens opgave var på det tidspunkt at sikre, at København kunne komme ud af den økonomiske klemme, byen var. Nu står det bedre til, og det skal afspejles i mindre boliger med en husleje, som de unge kan betale,« forklarer Frank Jensen.
KØBENHAVNSKE POLITIKERE:
Københavnske politikere: Lovændring kan sænke huslejerneKommunen vil dog ikke satse alene på ungdomsboliger, men stadig skabe nye hjem til familierne:
»De studerende bor ikke kun i ungdomsboliger. Der er et stort ønske om for eksempel toværelseslejligheder i byen. Derfor har vi også brug for, at familierne kan flytte til familiebolig, så de unge kan bruge deres lejligheder som delebolig«, siger Frank Jensen.
Video: Tre gode råd til nye studerende
Lys forude
Selvom det er trægt med studieboliger på nuværende tidspunkt, kan det se lysere ud i fremtiden. Det er ikke bare København, der planlægger nye studieboliger. Tidligere på året viste tal fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, at der var givet tilsagn om 2.442 nye studieboliger i 2014.
I Aalborg har de i flere år været gode til at skaffe studieboliger, og har mere end fordoblet antallet siden 2003. Det skyldes en klar strategi om at trække de studerende til. Kommunen ser dem nemlig ikke som en underskudsforretning, men en investering i fremtiden:
»Vi bruger det i et byudviklingsperspektiv til at være en kickstarter. Det er en investering, der trækker folk til sig«, fortæller borgmester Thomas Kastrup Larsen (S).
LÆS MERE:
Enhedslisten vil have billige boliger på finanslovByen har omdannet gamle industriområder til studieboliger. Thomas Kastrup Larsen skjuler ikke sin begejstring over den vellykkede strategi:
»Hvis vi kan fastholde dem, så har vi en rigtig god arbejdskraft til fremtiden. Der er næsten heller ikke nogen udgifter, da der er massevis af bloktilskud. Samtidig får udannelsesinstitutionerne også gode arbejdspladser«.
En »besynderlig skævhed«
Hans Thor Andersen har bemærket de nye tiltag på vej fra kommuner og almene boligselskaber. At boligerne først kommer nu, opfatter han som meget naturligt
»Systemet er lidt trægt. Vi skal først have et skrigende behov, før vi erkender, der skal ske et eller andet«.
Aldrig har ejerlejligheder kostet så meget mere end parcelhuseHan oplever en »besynderlig skævhed« på markedet og gør opmærksom på, at centraliseringen af de unge i byerne er med til at skabe andre afledte effekter:
»Der er jo også masser af ledige boliger andre steder i Danmark, som nogen skal tage sig af. Vi kan ikke forvente, at de boliger, der står der i dag, kan matche morgendagens behov«.
fortsæt med at læse
