Fænomenet er blevet kaldt en alarmerende trussel mod hele den danske velfærd: Velhavende, der klumper sig sammen med andre velhavende i såkaldte rigmandsghettoer.
Det kan ses i hovedstæder som Paris, London og Stockholm, hvor det er blevet så dyrt i centrum, at det nærmest er umuligt for andre end de allerrigeste at bo der. Alle andre fortrænges.
I København, hvor skellet er noget smallere, har opdelingen mellem ressourcestærke og ressourcesvage også været stigende fra 1985 til 2011.
LÆS MERE
De største danske byer får flere ghettoer for rige og fattige»Vi ser det allerede komme til udtryk ved, at man i nogle områder ikke længere vil tolerere gademusikanter eller folk, der sidder på en bænk og drikker«, sagde ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), tidligere på året fra sit ministerium i Københavns indre by, hvor indkomsterne er langt over gennemsnittet.
Mindre end to kilometer derfra begynder bydelen Nørrebro, hvor indkomsterne er blandt de allerlaveste – ikke bare i København, men i hele landet.
Lovændring giver kommunen mere magt
Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), har fulgt segregeringen fra kontoret på Rådhuspladsen og fra privaten på Jens Otto Krags Gade på Islands Brygge, et område, hvor lejlighederne bliver solgt for mellem to og fire millioner kroner.
Overborgmesteren har længe været fortaler for, at mindst 20 procent af de boliger, som København skal opføre i fremtiden for at huse de 100.000 nye indbyggere, der vil flytte til hovedstaden frem mod 2025, skal være almene boliger.
Men Frank Jensen har ikke haft en hjemmel i loven til at kunne kræve, at 20 procent af de nye boliger bliver almene. Før nu. For når finansloven for 2015 bliver vedtaget, bliver planloven, som Frank Jensen mener har givet private bygherrer frit spil til at bygge det, der økonomisk bedst kan betale sig, ændret.
Lovændring under juletræet
»Det er den største julegave, jeg kunne drømme om at få«, siger Frank Jensen (S) om lovændringen, der giver kommunerne i Aarhus og København mulighed for at støtte alment boligbyggeri på ellers uopnåelige byggegrunde. Det sker i form af rente- og afdragsfrie 50-årige lån for 500 millioner kroner over de kommende 10 år.
Lovændringen vil ifølge Domea, et af landets største almene bygge- og boligadministrationselskab, give 5.000 almene boliger i alt i København og Aarhus. Eller 500 almene boliger årligt kilet ind midt i bydele som ellers er ved at udvikle sig til rene velhaverkvarterer. Samtidig vil kommunerne nu kunne kræve op til 25 procent almene boliger i forbindelse med planlægning for nye boligområder.
LÆS MERE
Udsigt til 5.000 billige boliger i dyre kvartererEt magtfuldt værktøj for kommunerne, der ifølge overborgmesteren nu kan »sikre, at de almene boliger bliver spredt ud over hele byen«, i stedet for at boligselskaber bygger flere almene boliger, hvor der i forvejen er mange almene boliger.
Hvorfor er det vigtigt at sikre en blandet by?
»Hvis vi ikke har en blandet by, har vi heller ikke blandede skoler. Så får man skoler, hvor overklassens børn går, og skoler, hvor middelklassens og arbejderklassens børn går«, siger Frank Jensen.
Han mener, at problemet er opstået, fordi kommunen ikke tidligere har haft en lov til at sikre, at opdelingen ikke ville ske. Frem til nu har kommunen sammen med jordejerne forsøgt at tilstræbe 20 procent almene boliger i kommunen. Først nu kan kommunen kræve det.
»Men selvom vi kan kræve det, vil vi stadig holde fast i, at investorerne bliver her. Men nu har vi Folketingets ord for, at vi kan kræve det. Og hvis jordejeren siger, at de ikke vil udnytte de nye værktøjer, så har vi pligten til at købe grunden og udbyde den til en anden, der gerne vil gennemføre byggeriet af almene boliger«.
Hvorfor er det et problem, at København bliver mere og mere opdelt mellem rig og fattig?
»Det, der gør, at vi forstår og respekterer hinanden, er, at vi kender hinanden og hinandens udgangspunkter. I en skoleklasse med et miks af børn fra forskellige typer af hjem, vil man opleve, at bank direktørens datter også går der, hvor butiksassistents søn går«.
Nu er det billigere at eje end at leje i KøbenhavnSender de velhavende ikke bare deres børn i privatskole?
»Det er det, vi gerne vil gå op i mod. Vi har en kæmpe forpligtelse i at gøre den københavnske folkeskole i alle bydele så god, at det bliver forældrenes naturlige valg. For det er i folkeskolen, at man får en forståelse for, at det ikke er alle i samfundet, der har det ligesom dig selv«.
Kan du se, at man mangler den forståelse i byens velhaverkvarterer?
»Vi er bestemt glade for at København er blevet attraktiv, og at folk gerne vil købe en dyr lejlighed her. Men det må ikke ske på bekostning af, at nogle andre bliver presset ud af kommunen«.
Men er et kvarter ikke netop attraktivt, fordi det er dyrt, og man ikke skal se på de almene boligbyggerier?
»Jeg vil ikke have sådan et samfund. Jeg vil ikke have, at man kan sidde i sin lejlighed og kigge ud ad sine store palævinduer og kun se nogen, der ligner én selv. Så ser man ikke manden på bænken og de sociale udfordringer, som er i en by som København«.
Er du ikke bange for at skræmme de pengestærke borgere ud af kommunen?
»Nej, i udlandet kan man se, at de bygger mure med pigtråd rundt om hele velhaverkvarterer med overvågning og en port med vagter. Det er fordi, man har udviklet er samfund, hvor man har så meget mistillid til hinanden, at man er nødt til at beskytte sin rigdom«.
»Det, der er godt ved at bo i Danmark for folk med gode indkomster, er, at man ikke behøver at bo afsondrede fra de andre og være bange. Vi mistænker ikke naboen for at efterstræbe ens liv eller bortføre ens børn«.
Er vi ikke allerede der, hvor København er delt op i rig og fattig?
»Så galt er det heldigvis ikke gået i København. Men jeg kan se, at det er ved at gå galt, og der bliver bygget for mange almene boliger i områder, hvor der i forvejen er mange almene boliger. Det vil jeg helst undgå«.
»Nordhavnen (Ny bydel til 40.000 indbyggere, red.) bliver nok en af de bydele, hvor vi skal bruge de to lovinstrumenter, som finansloven har givet os, til at sikre, at vi når målsætningen om 20 procent almene boliger - selvfølgelig i dialog med investorer og bygherrer«.
LÆS DEBAT
'Dem og os'-skellet forfølger stadig vores samfundHar vi set det sidste til, at man opfører almene boliger i almene boligområder?
»Vi vil bestemt helst undgå, at private investorer bygger nye almene boliger i almen bolig tunge områder. Men som politiker kan jeg kun arbejde frem mod, at vi får målsætningen gjort til virkelighed«.
På kortet er det kun halvdelen af de fremtidige almene boliger, der vil blive opført i et velhaverkvarter. De andre almene boliger vil blive bygget i områder, hvor der allerede er mange almene boliger. Synes du, at planen, I har tegnet, er ambitiøs nok?
»Ja, det er den. Målet er 20 procent almene boliger - både for hele kommunen og i de nye kvarterer. Og vi vil arbejde benhårdt på at nå det med de instrumenter, vi nu har fået«.
Forskningschef frygter ghettodannelse
Forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, Hans Andersen, deler ikke overborgmesterens julehumør. Han mener, at der skal mere til end en omrokering, før byens opdeling stopper.
»Jeg tror ikke nødvendigvis, at man vil omgås, og fordomme vil blive nedbrudt, fordi man pludselig er naboer. Tværtimod, kan det øge fordommene, hvis man kommer tæt på«, siger han og bruger Nørrebro som et eksempel på en bydel, hvor mange tilflyttede middelklasseforældre har sendt deres børn i privatskole (45 procent i 2012, red.) i stedet for den kommunale folkeskole, hvor børnene ville møde kvarterets indvandrerbørn.
Hans Andersen tvivler dog ikke på, at de almene boliger vil tiltrække end anden type borgere end dem, der bosætter sig i København i øjeblikket. Men har tvivler på, om det i sig selv vil betyde, at den rige og fattige københavner vil komme hinanden ved og derved forstå og respektere hinanden. Det er der nemlig ikke belæg for, siger han.
LÆS DEBAT
Krisen har øget afstanden mellem eliten og alle de andre»Det er meget naivt at tro, at fordi Ahmed bor på den anden side af gaden, så har vi løst problemet. Det er jo slet ikke sikkert, at de nogensinde kommer til at tale sammen«, siger Hans Andersen.
Og tilføjer, at en ny almen bolig kan være forholdsvis dyr at bo i, fordi man skal betale en husleje hver måned. Hans Anderesen mener derfor, at det i mange tilfælde ville være billigere at købe en ejerlejlighed, som mange middelklasseforældre i dag foretrækker at gøre.
Derfor mener Hans Andersen, at de almene boliger vil tiltrække de dårligst stillet borgere som enten ikke har et valg eller ikke har råd til at købe en ejerlejlighed. Derved risikerer København at få flere ghettoer med uro og utryghed.
»Og hvis først bydelen har fået et negativt ry på grund af de almene boliger, kan det skræmme de velstillede borgere væk«, siger forskningschefen og tilføjer, at et kendskab til naboen også kan føre til, at de velstillede sætter et stort hegn op omkring deres andelsforening, og så kan »dem på den anden side passe sig selv«.
Ny aftale fordobler renovering af almene boliger»Vi har gennem tiderne set, at det er de mest økonomisk svage, der flytter ind i de almene boliger. Derfor har der tidligere været nedlagt et forbud mod at bygge flere almene boliger i København, fordi man byggede sig til et socialt problem«, siger Hans Andersen, der ikke tror, at Frank Jensens målsætning om 20 procent almene boliger bliver et »mirakelmiddel«.
Men han anerkender, at forskellene mellem Københavns borgere er vokset. Og at forskellene ikke ser ud til at blive mindre. Hans Andersen synes derfor, at det er sympatisk af overborgmester Frank Jensen forsøger at komme opdelingen til livs ved at rykke rundt på »nogle boliger«.
Men, siger forskningschefen, de sociale og økonomiske forskelle skærer meget dybere ned i samfundet, end hvor folk bor.
fortsæt med at læse
