»Siden finanskrisen har der fundet en voldsom omfordeling sted i Danmark, som har flyttet store summer fra almindelige lønmodtagere til kapitalejere og højtlønnede ledere og specialister. Klassekampen fra oven med en skævere indkomst- og formuefordeling betyder, at eliten isolerer sig i særlige velhaverghettoer i København og Aarhus, at utrygheden vokser, og at den sociale arv bliver tungere. Det er den danske samfundsmodel, der er under pres. Og fatalt nok er politikerne med til at forstærke problemerne!«.
Advarslen kommer fra journalisten og forfatteren Lars Olsen, der sammen med AE-Rådet og Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet og Niels Ploug fra Danmarks Statistik har skrevet bogen ’Klassekamp fra oven – Den danske samfundsmodel under pres’. Bogen består blandt andet af en lang række tal og analyser.
LÆS KOMMENTAR
»Vores tal viser, at efter et lille dyk bliver overklassen efter finanskrisen ved med at tordne derudad med ekstremt høje lønninger til direktører og specialister og store overskud til selvstændige. Samtidig står de to tredjedele af befolkningen, der tilhører arbejder- og underklassen stort set stille. Det gælder også lønindkomsterne i middelklassen. Samtidig med at der på virksomhederne har været fyringsrunder og løntilbageholdenhed på gulvet, har der altså været lønfest på chefgangene, hvortil kommer flere årtiers store gevinster på aktier og boliger. Billedet er entydigt: Overklassen og dele af den øvre middelklasse stikker af fra resten af samfundet«.
Men vi lever i verdens mest lige land. Det må da være i orden, at den lille gruppe, der skaber arbejdspladser og løber risici, også belønnes?
»Jeg har intet problem med, at folk, der får en god idé og er kreative og knokler hårdt for at starte en ny virksomhed, tjener mange penge. Men vores tal viser, at de rigtig store gevinster ikke findes inden for industri og byggeri, men at de – ud over til godsejerne – især falder inden for ejendomshandel, finans, konsulentvirksomhed og revision. Det er her – i den nye finanskapitalismes bobleøkonomi – de mange lettjente penge er. Det er da et problem for arbejdsmoralen«.
Et problem for arbejdsmoralen?
»Venstre vil køre valgkamp på, at det skal kunne betale sig at arbejde, men de store arbejdsfrie indtægter er altså ikke i bunden af samfundet – de er i toppen. Det er ødelæggende for følelsen af retfærdighed. Se bare Dong- og Goldman Sachs-sagen, hvor offentligheden fik indsigt i de absurde lønninger og bonusordninger, der bliver tildelt overklassen og den øvre middelklasse. Eller se debatten om Danish Crown på Bornholm, hvor man var ved at gøre hundredvis af familier arbejdsløse, samtidig med at ledelsen bevilgede sig selv millionlønninger. Det er helt igennem demoraliserende«.
Eliten isolerer sig
Der er andet end moral på spil. Lars Olsen mener, at der er en direkte sammenhæng mellem den skæve økonomiske udvikling og tendensen til, at de velstillede koncentrerer sig i særlige enklaver i hovedstadsområdet.
»De store gevinster til de i forvejen velstillede har skabt voldsomme ændringer i boligmønstrene, hvor eliten i stigende grad afsondrer sig fra resten af samfundet. En skævere indkomst- og formuefordeling spiller sammen med tendensen til, at de højtuddannede og højtlønnede koncentrerer sig i København og Aarhus. Her er et stadig større og mere købedygtigt publikum, som lægger et enormt pres på ejerboligmarkedet. Når den pensionerede lærer flytter fra huset i Søborg, er det kun to højtlønnede, der har råd til at købe huset; på den måde er indkomst- og formueforskellen med til at forstærke en opdeling af boligmarkedet«.
Hvem er det, der klumper sig sammen?
»Overklassen består af selvstændige, topledere og højtuddannede specialister, der har magt og meget høje lønninger. Hertil kommer den bredere højere middelklasse af ledere og akademikere. De to grupper koncentreres i stigende grad i velhaver-enklaver. Vores analyser viser, at antallet af velhaver-enklaver i hovedstaden er mangedoblet siden 1985«.
Hvad er problemet? Man har vel lov til at bo sammen med personer, der minder om én selv?
»En af styrkerne i den danske velfærdsmodel er, at vi har blandede boligområder og en folkeskole, hvor vi møder hinanden på tværs af skel. Det skaber social sammenhængskraft. Men det er det, der forvitrer, når man får ghettoskoler med sociale problemer i den ene ende og velhaverskoler i den anden. 43 procent af børnene fra overklassen og den højere middelklasse i hovedstadsområdet går i dag i skoler, hvor deres egne er i flertal. Det er en dramatisk forandring siden 1985, da tallet var 17 procent. Da jeg for 10 år siden var med til at starte denne debat, kunne man diskutere, om bægeret var halvt tomt eller halvt fuldt – i dag er tallene entydige og dramatiske. Klasseadskillelsen har rigtig store følger for børns opvækst«.
LÆS OM DE NYE MILLIARDÆRER
Hvordan?
»Det er vigtigt, at akademikerens og rengøringsassistentens børn møder hinanden, og at man holder fødselsdag hos hinanden. Det er det kit, der holder vores samfund sammen. Og det forsvinder, når de velstillede isolerer sig. Man får et fordrejet verdensbillede, når man vokser op i et miljø, hvor det er normalt at rejse til New York og ordne juleindkøb«.
Skriv kommentar