Mange børnefamilier holdt sig tilbage med at flytte under krisen, hvor den økonomiske usikkerhed var på sit højeste.
Det lader til, at det er ved at ændre sig nu, hvor den privatøkonomiske optimisme er på vej op, og de historisk lave renter gør det muligt for flere at optage et billigt boliglån. Samtidig er fertilitetstallet steget for første gang siden 2010, påpeger relationschef i Home, Mads Ellegaard.




























