Det er ikke usædvanligt at se køer foran opgange i Paris først på aftenen.
Hovedparten af de ventende er folk under 30 år, som skal besigtige en af de lejligheder, som er til leje i den franske hovedstad, og de lykkelige udvalgte skal derefter igennem et langvarigt og ofte ydmygende forhør om deres økonomi og privatliv hos ejeren af lejligheden, før de kan underskrive en lejekontrakt.
Derimod er der ikke køer foran ejendomsmæglernes butikker. »Der er ikke meget til salg, og der er heller ikke mange købere«, lyder forklaringen fra en ejendomsmægler i 12. arrondissement i Paris.
LÆS MERE
Høje boligpriser i København? Så skulle du bare se New York, Stockholm og OsloHan fortæller hvorfor: »Arbejdsløsheden og frygten for fremtiden får især unge købere til at holde igen, trods de lave renter. Og ejerne venter med at sælge, i håb om at priserne stiger igen«.
De har stået stille et par år. Frem til krisen slog igennem i 2008, var prisstigningerne markante. Fra 2008 dykkede de for så at stige moderat frem til 2011, og siden er priserne stagneret. De er faldet markant i de dyre kvarterer, mens de holder sig i et såkaldt 'folkeligt' arrondissement som det 19., der tiltrækker stadig flere unge.
Priserne stiger snart
Mange vælger at rykke ud af byen. Stadig flere køber eller lejer i kommunerne tæt på bygrænsen, hvor priserne gennemgående ligger 20-25 procent under niveauet inde i selve hovedstaden.
En lille toværelseslejlighed i 12. arrondissement, som prismæssigt ligger i mellemlejet, koster omkring 280.000 euro (cirka 2,1 million kroner). Kvadratmeterprisen er her ca. 7.900 euro, men priserne kan variere stærkt fra den ene gade til den anden.
Manhattan: Luksuslejligheder skyder op som tomme glassøjlerLæreren Isabelle og den tekniske tegner Vincent har ingen børn. De har boet til leje i flere år, men nu kaster de sig i 40-års alderen ud i at købe en lille toværelses – omkring 35 kvadratmeter – i 12. arrondissement til 280.000 euro.
Deres samlede nettoløn er 5.500 euro om måneden, godt 41.000 kroner, hvilket er lidt over gennemsnittet. Med et 20-årigt lån skal de af med 1.530 euro om måneden, knap 11.500 kroner, eller 27,8 procent af deres disponible indkomst.
Grænser for lån
Det siger banken god for. Reglen er nemlig, at afdragene på lån ikke må overstige 33,3 procent af den disponible indkomst, og det rammer vennerne Nicolas og Carmen, som vil købe i samme ejendom, men som kun tjener 3.875 euro om måneden.
De kan glemme alt om deres lejlighed, for den vil æde 39,5 procent af deres disponible indkomst, medmindre de får et længerevarende lån.
»Og det er kun et spørgsmål om tid, før priserne stiger igen. Og de kommer til at stige hurtigere end lønningerne«, siger ejendomsmægleren i 12. arrondissement.
På boligjagt i Hongkong og Beijing: 20 millioner kroner. Bare på beløbet, tak!Det er mennesker som Carmen og Nicolas, Paris’ socialistiske borgmester Anne Hidalgo gerne vil have til byen. I dag har de kun en chance i socialt boligbyggeri, hvor ventelisterne er alenlange, og Anne Hidalgo forsøger at få regeringen til at afsætte flere midler til socialt boligbyggeri.
Resultatet er, at Paris er en by for ældre enlige med høje indtægter – de enlige udgør 50 procent af byens 2,1 million indbyggere – samt for relativt velstillede par og rige udlændinge.
Arbejdere og mange af de offentligt ansatte er der ikke plads til. For selv en lejebolig er dyr.
»Jeg må af med godt 500 euro om måneden for en lille etværelses i et dårligt kvarter. Med en månedlig nettoindtægt på knap 2.000 euro er der ikke meget tilbage, når jeg har betalt alt det andet«, lyder det fra 23-årige Veronique Ferreira, der er funktionær.
Gennemsnitslønnen for en funktionær er ca. 2.500 euro om måneden.
Hun er aktiv i foreningen Droit au Logement (retten til en bolig), der blandt andet kæmper for flere sociale boliger i hovedstaden. »Det er hårdt, men vi må gøre noget. Ellers bliver Paris en ghetto for rige ældre og unge, som kan betale de vanvittige priser med farmands penge«.
fortsæt med at læse
