Hvis du vil sove godt om natten, skal du vælge et lån med fast rente. Det har været mantraet hos realkreditinstitutterne de seneste år, og nu kan man som boligejer oven i købet gøre det til en rente på kun 2 procent. Alligevel holder størstedelen af danskerne stædigt fast i deres flekslån.
De fastforrentede lån udgør kun en tredjedel af det samlede udlån, og faktisk er andelen af flekslån steget fra 2010 til 2014.
»Vi har endnu ikke kunnet konstatere en klar tendens væk fra de variabelt forrentede lån. Men det bliver spændende at se, om det billede ændrer sig i år«, siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet.
Nye låntagere vil have fast rente
Fra 2012 og frem til i dag er andelen af fastforrentede lån steget en smule, og blandt de nye låntagere er de fastforrentede lån en klar favorit. Her vælger seks ud af ti et lån med fast rente, hvilket er en stigning på 50 procent på to år. Men det er altså ikke nok til at rykke billedet.
»Hos de boligejere, der i forvejen har et lån med variabel rente, vælger langt de fleste at fortsætte med det. Og da nye udlån kun udgør en meget lille del af det samlede udlån, er det ikke noget, der for alvor kan ændre balancen«, siger Peter Jayaswal.
Pisken svinges over F1-lånerne
Realkreditinstitutterne har ellers arbejdet ihærdigt på at få danskerne til at droppe de populære flekslån. I halen på finanskrisen, der startede med den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers kollaps i efteråret 2008, er kapitalkravene til banker og realkreditinstitutter, altså kravene til finanssektorens finansielle polstring, blevet skærpet.
Det har blandt andet fået realkreditinstitutterne til at forsøge at få boligejerne til at droppe de populære flekslån og i stedet vælge lån med fast rente, da flekslånene udgør en større finansiel risiko for realkreditinstitutterne end de fastforrentede lån.
Brevkasse: Sådan vælger du det rette boliglånHer har realkreditinstitutterne især hevet pisken frem over for flekslånerne, der har oplevet, at bidragene er steget i en sådan hast, at selve renteudgiften i dag udgør en mindre del af den samlede udgift end de øvrige omkostninger i forbindelse med boliglånet.
Især F1-lånerne med afdragsfrihed er blevet ramt. Her er bidragene mere end fordoblet siden 2010. Alene i 2014 betalte boligejerne over 18 milliarder kroner i bidrag, hvilket er rekord.
Nye favoritter byder sig til
Men selvom de danske boligejere stadig i høj grad sværger til flekslån, har F1-lånet tabt terræn de seneste år. I 2010 var 27,8 af det samlede udlån F1-lån, mens den andel i 2014 kun udgjorde 23,5 procent.
Nye lån giver boligejerne 250 millioner kroner ekstra at snolde for - hvert år»Mange af de låntagere, der hidtil har haft F1-lån, har valgt af skifte F1-lånet ud med lån med en lidt længere løbetid – for eksempel F3 og F5«, siger Peter Jayaswal.
Han peger på, at renteudviklingen og de høje omkostninger på F1-lånet (primært bidragssatsen, red.) kan have fået F1-lånerne til at vælge F3- eller F5-lån. Ved den seneste refinansieringsauktion i slutningen af februar blev renterne på både F1-, F3- og F5-lånene historisk lave, og på grund af de højere bidragssatser, er den månedlige ydelse stort set den samme, uanset hvilket af disse lån man vælger.
fortsæt med at læse
