Vi bliver flere danskere i de kommende 10 år. Rundt regnet en kvart million flere, men vi klumper os sammen i København og landets andre store byer. I 35 kommuner vil befolkningstallet falde, viser en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik.
Den meget stærke tendens til urbanisering af den danske befolkning kommer ikke bag på en ekspert.
»Det er et mønster, som vi har set over hele Europa. Jobs og uddannelser koncentrerer sig i hovedstæderne og de større byer«, siger professor Anne-Mette Hjalager, centerleder på Center for Landdistrikter, Syddansk Universitet i Esbjerg.
Da året begyndte, var den danske befolkning på 5,66 millioner, og ved indgangen til 2025 forventes befolkningen at være på 5,91 millioner.
Statsjob til Vestjylland
Fremskrivningen af befolkningens udvikling bygger på de allerede kendte mønstre i danskernes valg af bopæl. Og den rammer lige ned i en debatten om, hvad der skal ske med provinsen og landdistrikterne, hvor både regeringen og oppositionen er kommet med en række ideer. Lempelser i planloven skal gøre det lettere at bygge tæt ved havet, og Venstre har blandt andet foreslået Energistyrelsen flyttet til Esbjerg, hvor meget af den danske olie- og vindindustri holder til.
Frank Jensen: København driver ikke rovdrift på statens jobs»Der skal virkelig markante politiske beslutninger til, hvis udviklingen skal drejes i en anden retning. Tager vi for eksempel Energistyrelsen, er der i øjeblikket omkring 300 jobs, men hvis man skal begynde på en frisk, vil styrelsen formentlig ved samme lejlighed blive gennemrationaliseret med den mest moderne it, så der måske vil blive flyttet 100-150 arbejdspladser til Esbjerg. Det mønster så vi, da Tinglysningen blev flyttet til Hobro«, siger Anne-Mette Hjalager.
Der er godt 170.000 statslige arbejdspladser i for eksempel styrelser, direktorater og ministerier. Totalt set er der op mod tre millioner arbejdspladser i Danmark.
»Forestiller vi os, at hver 10. statslige arbejdsplads blev flyttet til provinsen, ville det selvfølgelig have en betydning – ikke mindst symbolsk. Men det vil også betyde, at en række medarbejdere og dermed viden ikke fulgte med. Der jo ægtefæller og skolesøgende børn at tage hensyn til«, siger Anne-Mette Hjalager.
Planlov uden betydning
Professoren har heller ikke megen fidus til, at lempelser i planloven vil føre til blomstrende landdistrikter.
»Der er mange myter om, hvad planloven blokkerer for. Der vil muligvis blive bygget ved havet, men de, der skal bygge, vil jo også lave økonomiske kalkuler. Og de vil formentlig sætte en stopper for en række projekter«, siger Anne-Mette Hjalager.
I Lolland Kommune, der dækker den vestlige del af Lolland, er borgmester Holger Schou Rasmussen (S) alt andet end begejstret for at læse fremskrivningen af befolkningsudviklingen.
»Jeg vil ikke bare acceptere udviklingen. Vi satser for eksempel på grøn energi for at skabe og tiltrække arbejdspladser. Det er ikke en naturlov, at vi skal miste indbyggere. For 100 år siden var Nakskov den hurtigst voksende by i Danmark, så vi kan ikke bare fremskrive forholdene med en lineal«, siger Holger Schou Rasmussen.
København er en parasit på det såkaldte UdkantsdanmarkKommunen blev for 10 år siden i forbindelse med kommunalreformen dannet af 7 mindre vestlollandske kommuner. Dengang var der 49.000 indbyggere i den nye storkommune, men nu er indbyggertallet på 43.000, og der er udsigt til at miste yderligere 4.000-5.000 indbyggere i løbet af de kommende 10 år, hvis man skal tro Danmarks Statistik.
»Når vi har mistet indbyggere, skyldes det også bevidste politiske beslutninger. Inden domstolsreformen havde vi en byret i både Nakskov og Maribo, men nu ligger nærmeste domstol i Nykøbing F. Vi har også mistet regionale arbejdspladser på sygehusene, så alt i alt har vi mistet 700 statslige og regionale arbejdspladser på 10 år«, siger Holger Schou Rasmussen.
Borgmesteren har også måttet notere sig, at der inden for selve kommunen i kølvandet på reformen er sket en centralisering. Blot ’hovedstaden’, Maribo, har holdt befolkningstallet, som har ligget omkring 6.000, gennem de seneste 3 årtier. Alle andre byer har faldende indbyggertal, og i de mindre byer og på landet står 3.500 ejendomme tomme.
»Vi har brug for en handlingsplan, der lægger rammen for, hvordan Danmark skal se ud om 25 år. I øjeblikket hopper vi af sted med en nedrivningspulje her og lidt valgkampsforslag der«, siger Holger Schou Rasmussen.
fortsæt med at læse
