Da Rigsrevisionen for snart to år siden havde rettet en hård kritik mod Skat for at ramme forkert med tre ud af fire ejendomsvurderinger, besluttede Folketinget at aflyse den almindelige vurdering i 2013.
Indtil Skat havde fået et nyt og bedre system til at vurdere ejendomme, måtte man klare sig med vurderingerne fra 2011 og 2012, mente regeringen, der fik sit forslag om at afskaffe 2013-vurderingen vedtaget i Folketinget.


























