Øv. Rentepilen peger opad, og det er dårligt nyt for de cirka 100.000 boligejere med variabelt ofrrentede lån, der skal vælge nyt boliglån inden fredag. De må indstille sig på, at renten på både F1-, F3- og F5-lån bliver markant højere end ved den seneste refinansieringsauktion for tre måneder siden.
Hvis man vælger et lån med variabel rente, er det jo faktisk gratis at låne penge, når man tager højde for inflationen
Det er dog ikke noget, der bør give boligejerne grå hår, understreger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.
»Hvis man vælger et lån med variabel rente, er det jo faktisk gratis at låne penge, når man tager højde for inflationen. Så det er bestemt stadig nogle attraktive lån, selvom renten er steget«, siger hun.
Det er boligejere med variabelt forrentede lån, flekslån, der skal have ny rente 1. oktober, som senest fredag skal tage stilling til, om de ønsker at fortsætte med den låntype, de allerede har, eller om det er tid til at sadle om.
Boligejere snyder sig selv»Vi har den seneste tid set, at mange boligejere er begyndt at vende F1-lånet ryggen, og vores foreløbige tal viser, at den tendens vil fortsætte. I stedet vælger mange F3- eller F5-lån«, siger hun og peger på, at også de helt korte lån og de fastforrentede lån vinder frem.
Minimal forskel
Der er da heller ikke den store forskel på, hvor meget man skal lægge om måneden, hvis man skifter F1-lånet, hvor renten reguleres hvert år, ud med et variabelt forrentet lån med længere løbetid som for eksempel F3 eller F5, hvor renten fastsættes hvert tredje og hvert femte år.
»Man betaler næsten ingenting for den sikkerhed, og det er selvfølgelig noget af det, der får boligejerne til at søge væk fra F1-lånet«, siger hun.
Nordea Kredit forventer, at renten på F1-lånet vil lande på 0,2 procent, mens renten på F3-lånet vil være på 0,5 procent, og renten på F5-lånet vil være på 0,9 procent.
Forskellen på rentesatsen bliver dog i høj grad ædt op af bidragssatserne, der er steget markant de seneste år, og som især rammer F1-lånerne hårdt. Derfor er den månedlige ydelse stort set den samme.
Lander renten, som Nordea Kredit forventer, vil man hver måned skulle lægge 3.300 kroner ved et F1-lån på 1 millioner kroner med afdrag, 3.290 kroner ved et F3-lån på 1 millioner kroner med afdrag og 3.360 kroner ved et F5-lån på 1 millioner kroner med afdrag.
F1-lånet taber terræn
Renten på de fastforrentede lån ramte bunden i starten af året, hvor man som boligejer kunne låse sin rente på 2 procent i 30 år. Nu hedder den toneangivende rente 3 procent.
De ekstremt lave renter på det fastforrentede 30-årige lån har fået mange boligejere til at vende de variabelt forrentede lån, og især F1-lånet, ryggen.
SE OGSÅ
Grafik: Tre faktorer der understøtter prisstigningerne på boligmarkedetDet seneste år er omfanget af lån med fast rente således vokset med 36 procent, så låntypen nu har kurs mod et samlet omfang på 1000 milliarder kroner.
Københavnske boligejere får de billigste lån i banken - sønderjyder får de dyresteDen udvikling er glædelig, vurderer Lone Kjærgaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank. Hun peger på, at danskernes privatøkonomi og dermed også hele den danske økonomi har godt af at blive mindre rentefølsom. Men til trods for, at flere nu vælger lån med fast rente, er vi langt fra i mål endnu, advarer hun.
Stadig stor risiko
»Det værd at huske på, at dansk økonomi fortsat er meget rentefølsom i en historisk kontekst. Ved årtusindskiftet var 94 procent af realkreditudlånet med fast rente. Trods det seneste ryk mod fast rente, er andelen det seneste år kun steget fra 30 til 35 procent. Langt størstedelen af realkreditudlånet er altså fortsat med variabel rente«, siger hun.
Hun ønsker ikke at løfte pegefingeren over for alle de boligejere, der fortsat sværger til lån med variabel rente, men hun anbefaler, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man bare fortsætter derudad.
»Det kan være helt fint, hvis man har råd og psyke til det. Men kniber det lidt med en af delene, er toget på den anden perron altså ikke kørt helt endnu«, siger hun.
»Selvom honningkrukken måske ikke virker nær så indbydende som den gjorde, da renten hed procent, er 3 procent nu en gang også en lav og attraktiv rente på et 30-årigt lån«.
fortsæt med at læse


























