Dagen efter, at Totalkredit i begyndelsen af februar varslede nye og kraftige bidragsstigninger over for privatkunderne, afviste erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) blankt, at han ville gribe ind.
Men efter en måned med tiltagende protester fra boligejere og kritik af Totalkredits forklaring på stigningen fra flere eksperter, har ministeren nu indkaldt forligspartierne bag bankpakkerne til drøftelser om bidragssatser på fredag.




























