10 ud af 10 topøkonomer på universiteter, i banker og tænketanke er enige om, at Venstres forslag om nulvækst i den offentlige sektor frem mod 2020 giver færre hænder i det offentlige. Venstre afviser advarslen om konsekvenser, skriver Berlingske.
Økonomerne mener, at nulvæksten giver færre ansatte, fordi det offentlige i fremtiden vil købe flere varer såsom maskiner, lægemidler og computere i det private. Det udhuler udgifterne til løn, vurderer professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen.




























