Danske Banks fejlslagne opkøb kunne have truet den danske økonomi

opkøbschef. Det var Peter Straarup, som stod i spidsen for Danske Bank, da den begyndte at opkøbe og fusionere. Specielt opkøbene i Irland gav banken store tab.

Lyt til artiklen

Danske Bank bragte sig i årene omkring finanskrisens indtog i en så sårbar situation, at det kunne ryste den finansielle stabilitet i Danmark.

Før banken, der er Danmarks største, begyndte at opkøbe og fusionere, kunne banken bryste sig af at have et sundt forhold mellem indlån og udlån.

Men i løbet af få år, hvor banken blandt andet var på indkøbstur i Irland, vendte det rundt og den danske bank fik et indlånsunderskud på 350 milliarder kroner - det vil sige, at de havde lånt flere penge ud, end deres egne kunder havde sat ind i banken.

Udenlandske ting forværrede situationen
Banken, der havde Peter Straarup i spidsen, kom til at stå for mere end halvdelen af det samlede indlånsunderskud i Danmark i 2008, som lød på 656 milliarder kroner.

Årsagen var primært bankens udenlandske aktiviteter, skriver Rangvid-udvalget, der i dag har præsenteret en rapport, der beskriver årsagen til finanskrisen.

Derudover fik Danske Bank betydelige tab, ikke mindst fra bankens irske og nordirske aktiviteter, skriver udvalget.

»Det er vanskeligt at vurdere, om Danske Bank adskilte sig i forhold til risikoopbygningen i andre internationale pengeinstitutter af samme størrelse og profil, men der er ikke tvivl om, at banken inden krisen havde bragt sig i en sårbar position, som givet bankens størrelse, kunne true den finansielle stabilitet i Danmark«, skriver udvalget.

FAKTA

Længe ventet rapport: Her er årsagerne til finanskrisen i Danmark

Peter Straarup afviste i et interview med Politiken i november 2009, at banken på nogen måde var ansvarlig for, at Danmark blev revet ud i krisen:

»Når vi ser på det beslutningsgrundlag, vi havde, mener jeg ikke, der er grund til at pege fingre ad os«, lød det fra direktøren.

LÆS ARTIKLEN

Peter Straarup: Vi har intet ansvar for krisen

Han tilføjede:

»Vi har intet ansvar for den finansielle krise. Heller ikke Nationalbanken eller andre forudså, hvad der ville ske. Du kan ikke tillægge Danske Bank et ansvar for, at vi skulle have set noget, som ingen andre så«, siger Peter Straarup.

17 personer lånte 21 milliarder kroner i krakkede banker

Sårbarheden i hele sektoren blev som bekendt så stor, at det var nødvendigt, at staten greb ind og ydede støtte gennem bankpakker. Bankpakke 1, der blev aftalt i oktober 2008, indebar, at bankkunder fik fuld sikkerhed for deres tilgodehavende, så de med ro i maven kunne sætte penge i bankerne.

Kæmpe bank i forhold til dansk økonomi
Rangvid-udvalget har også haft til opgave at se på, om der skal ske nogle ændringer. To af Rangvid-udvalgets medlemmer udtaler i den forbindelse, at de mener, at der bør være en øvre grænse for størrelsen af banker.

Hvis man måler i forhold til landenes økonomier, er Danske Bank den tredjestørste bank i de gamle industrilande. I løbet af nogle år forventes banken at rykke op på en andenplads, og de to medlemmer mener, at den danske statskasse kan få store tab, hvis banken bryder sammen.

FAKTA

Her er udvalgets 18 anbefalinger

Eivind Kolding, der indtil i mandags var ordførende direktør i Danske Bank, undskyldte i 2012 for, at Danske Bank havde en del af ansvaret for den finansielle krise. Han indrømmede, at banken havde solgt finansielle produkter, som de færreste kunder og medarbejdere kunne forstå.

Derudover indrømmede han flere fejlslagne investeringer og henviste især til det voldsomt tabsgivende indtog i Irland.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Straarup, der var direktør indtil 2011.

Pia Buhl Andersen

fortsæt med at læse