1) Bundmaling, der holder på giften
Et af søfartens store miløjproblemer er skibsmaling – eller rettere bundmaling. Klassisk har man tilsat alle mulige tungmetaller og giftstoffer for at hindre alger og dyr i at gro fast på skibssiderne. Det hæmmer farten, og træskibe rådner hurtigere.
For det danske skibsmalingsfirma Hempel, der næste år fylder 100, var det noget af en udfordring at udvikle en maling, der stopper begroningen af skibsskrog uden at forurene vandmiljøet. Men nu findes den, og den sidder allerede på 175 skibe verden over, forklarede marketingchef Claes Skat-Rørdam, Hempel, på Maritime Days.




























