Staten har i årevis betalt en overpris på op mod 20-25 millioner kroner om året til det private advokatfirma Poul Schmith, der som kammeradvokat har monopol på at føre statens retssager og rådgive ministerier og styrelser.
Sidste år betalte staten 325 millioner kroner for juridisk bistand fra advokatfirmaet.
Politiken har fået aktindsigt i en konsulentrapport, som Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet har bestilt, og her fremgår det, at Poul Schmith i sine årlige regnskabsopgørelser til Finansministeriet har medtaget udgifter til en gruppe medarbejdere, som ikke er omfattet i aftalen med staten.
Ekspert: Kammeradvokaten er for dyr for statenDet er sket i hvert fald siden 2008, og uden at Finansministeriet har gjort indsigelser.
Elastik i metermål
Advokatfirmaet Poul Schmith har været statens dominerende advokat siden 1936, og som modydelse for den faste omsætning på nu flere hundrede millioner kroner årligt skal Kammeradvokaten give staten en rabat på en tredjedel af normalt salær. Men de nye oplysninger viser, at firmaet ikke har overholdt rabataftalen med Finansministeriet.
Netop rabatordningen har været stærkt kritiseret de senere år for at være »elastik i metermål«, fordi det var umuligt at kontrollere, om staten fik sin rabat. Skiftende finansministre har dog en gang om året skrevet til Folketinget, at aftalen med firmaet Poul Schmith er »økonomisk fordelagtig«, netop på grund af rabatten.
I foråret i år indrømmede den nuværende finansminister Bjarne Corydon (S) så over for Folketinget, at det ikke længere var tilfældet. Han henviste til en rapport om kammeradvokatordningen fra konsulentfirmaet PA Consulting, dog uden at gå i detaljer.
Corydon indrømmer overbetaling af KammeradvokatenPolitikens aktindsigt i rapporten nu viser imidlertid, at konsulentfirmaet havde givet klar besked:
»Der er ikke et tilstrækkeligt solidt grundlag for at vurdere og dokumentere, at staten reelt har opnået den aftalte rabat på to tredjedele (her skulle stå én tredjedel, red.) af sædvanligt salær ... og kammeradvokatens timepriser matcher derfor ikke de bedste priser, som andre professionelle indkøbere har opnået i markedet«.
Finansminister Bjarne Corydon skriver i en mail, at Finansministeriet »foranlediget af Politikens spørgsmål nu er i gang med at se på, om den hidtidige salærsammenligning kunne have været foretaget på en anden måde«.
Han henviser i øvrigt til, at han ved sin tiltræden i 2011 satte en gennemgang af kammeradvokatordningen i værk, og at det har ført til, at Finansministeriet i oktober indgik en ny aftale med Poul Schmith, som træder i kraft til januar:
»I den nye aftale har vi fået priser, der ligger 11 pct. under de gennemsnitlige priser, som store private virksomheder og offentlige selskaber betaler for advokatbistand«.
Administrerende partner hos Kammeradvokaten, Tomas Ilsøe Andersen, kender ikke PA-rapporten, men afviser rapportens konklusioner: »Vi har ydet den aftalte rabat til staten. Det har Rigsrevisionen bekræftet i 2006, og Finansministeriet har gjort det hvert eneste år«.
Ikke længere fordelagtig
Aftalen mellem Finansministeriet og advokatfirmaet Poul Schmith indebærer, at staten som kunde uden for kategori skal have en tredjedel rabat på salæret i den enkelte sag i forhold til, hvad en anden advokat ville tage for samme sag.
Men der findes ikke en prisliste for advokatopgaver, og samtidig skal kammeradvokaten efter aftalen ikke opgive timepriser og timeforbrug på den enkelte faktura til f.eks. et ministerium.
Så for at kunne kontrollere, om staten får sin rabat, er det aftalt, at Kammeradvokaten en gang om året skal oplyse sit samlede forbrug af advokattimer på de statslige opgaver, dels udregne en gennemsnitlig pris for en advokattime.
Statens advokat får tredobbelt salær for at tabe sagDen timepris kan Finansministeriet så sammenligne med oplysninger fra en oversigt over timepriser for skatteadvokater. Hvis Kammeradvokatens timepris er mindre end to tredjedele af skatteadvokaternes timepris, konkluderer Finansministeriet, at aftalen med Poul Schmith har været »fordelagtig for staten«.
Sådan er det gået for sig i mange år, men nu viser rapporten fra PA Consulting, at Kammeradvokaten medregner timepriser på studenter og juridiske assistenter i sin opgørelse, stik mod praksis på advokatmarkedet, som kammeradvokaten skal sammenlignes med, og hvor »omkostningerne til disse personalekategorier er inkluderet i satserne for henholdsvis advokater og partnere«, skriver PA Consulting.
Over gennemsnittet
En advokattime koster kunden fra 1.300-1.400 kroner og op, mens en partner kan koste over 3.000 kroner i timen.
Men den pris dækker også omkostninger til husleje, efteruddannelse, it, rejser, kopiering, løn til sekretærer og altså også til studentermedhjælpere og juridiske assistenter, der hjælper med sagerne, men ikke er advokater.
Det fremgår også af aftalen mellem staten og Poul Schmith, at firmaet i sin årlige opgørelse over timeforbrug skal angive, »hvor mange timer der i årets løb er anvendt på sager for staten af advokater – opdelt i relevante kategorier – og af advokatfuldmægtige«.
Alligevel er studenter og juridiske assistenter de seneste mange år opført i Kammeradvokatens regnskab med en post på op til cirka 25 millioner kroner om året.
Hvis studentertimerne fjernes fra regnestykket, stiger Kammeradvokatens gennemsnitstimepris fra 1.337 kroner til 1.678 kroner, skriver PA Consulting ud fra 2012-tallene.
Samme år var skatteadvokaternes gennemsnitshonorar godt 2.250 kroner, og to tredjedele er altså cirka 1.500 kroner. Med den rigtige beregningsmetode har Kammeradvokaten altså ikke overholdt kravet om at give en tredjedel rabat til staten.
Kammeradvokaten sælger elastik i metermålTomas Ilsøe Andersen siger, at Kammeradvokaten ikke har medtaget alle juridiske assistenttimer og studentertimer i de årlige opgørelser til Moderniseringsstyrelsen:
»Vi har kun inkluderet de timer, som dækker over selvstændige sagsbehandlingsskridt, og hvor alternativet uomgængeligt var, at arbejdet skulle have været udført af de dyrere jurister. Det har Finansministeriet derfor også godkendt hvert eneste år«, siger advokaten.
Det er Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet, der har bestilt rapporten hos PA Consulting som led i de forhandlinger, styrelsen efter pres fra alle Folketingets partier gennemførte tidligere i år.
I oktober blev der indgået en ny aftale, som træder i kraft i 2015 og vil punktere Poul Schmiths monopol på alle statens juridiske opgaver samt indføre et system, der skal sikre, at staten får en konkurrencedygtig pris.
En umoden indkøber
Men også af andre grunde end den udhulede rabat er millionerne de sidste mange år unødigt fosset ud af statskassen, viser rapporten fra PA Consulting, der har interviewet en række ministerier og styrelser om deres brug af Kammeradvokaten:
Selv i de største sager er en mail eller en telefonopringning ofte nok til at sætte en sag i gang. Myndighederne beder sjældent om et overslag, de følger ikke Poul Schmiths forbrug af timer undervejs, og de kontrollerer sjældent regningen, selv om – konstaterer PA-rapporten – de få, der forsøger sig med en klage, »ofte får medhold«.
Der er eksempler på, at Kammeradvokaten har fået betaling to gange for det samme responsum, skriver PA, der kalder staten for en »umoden indkøber«, selv om staten altså alene i de seneste tre år har betalt regninger fra Poul Schmith på tilsammen over én milliard kroner.
Fakta: Det laver kammeradvokatenAllerede i 2006 kritiserede Rigsrevisionen Finansministeriet for at have for lidt styr på kammeradvokatordningen og rejste især tvivl, om staten fik sin storkunderabat.
Dengang lovede Finansministeriet i en erklæring til Rigsrevisionen, underskrevet af daværende finansminister Thor Pedersen (V), bod og bedring.
Siden er statens årlige køb af juridiske ydelser hos Poul Schmith fordoblet fra 160 millioner kroner til 325 millioner kroner sidste år, men PA Consultings rapport viser altså, at hverken Thor Pedersen eller hans efterfølgere – Lars Løkke Rasmussen (V), Claus Hjort Frederiksen (V) og nu Bjarne Corydon (S) – har sørget for en bedre kontrol med brugen af Kammeradvokaten.
-----------------------------
Rettelse: I en tidligere version blev PA Consulting refereret for, at staten skulle have to tredjedele rabat hos Kammeradvokaten. Det står der også i konsulentfirmaets rapport, men den aftalte rabat er på én tredjedel af regningen.
fortsæt med at læse
