Den ulighed, som i stadig stærkere grad sætter sit præg på verden og hæmmer økonomien, har også ramt nordiske lande som Norge, Sverige og Finland. Danmark er det fjerde mest lige af de 34 medlemslande i OECD.
Men danske økonomer er skeptiske overfor tallene fra organisationen.
I sin undersøgelse påpeger OECD, at den øgede ulighed har en negativ effekt på væksten i mange lande, som især Mexico og New Zealand. Men i perioden fra 1990 til 2010 har også lande som Finland, Norge og Sverige, England og USA ifølge OECD mister en femtedel af deres potentielle vækst på grund af øget ulighed i samfundene.
1 procent af jordens befolkning ejer halvdelen af alle værdier»Det virker ikke helt overbevisende og de bort fra, at en omfordeling også skader væksten. Hovedsagen er, at også de fattige kan få en uddannelse. Det er svært at se, at for eksempel Norge, Sverige eller Finland skulle have ændret på det indenfor de senere år«, siger professor i international økonomi på Copenhagen Business School Niels Westergård-Nielsen.
Valgte uddannelse fra
Selv om Danmark er et af de mest lige lande i verden, er der sket en udvikling, påpeger Niels Westergård-Nielsen.
»I Danmark var problemet i 00’erne, at mange lav indkomstfamilier ikke fik deres sønner i gang med en uddannelse, fordi det ikke kunne betale sig. Det vil øge uligheden på længere sigt, men det var et resultat af, at der var så lille forskel i indtægt på at have en uddannelse og ikke at have en i Danmark, at mange valgte det fra. Så man skal passe på med at være for sikker på årsagssammenhængen, når man taler om uligheden«, siger Niels Westergård-Nielsen.
EU-kommissær: Viden skal bane vej for vej for vækst og job i EuropaKun i lande som Grækenland og Tyrkiet er uligheden blevet mindre. Selv om mariginalerne er små, er uligheden øget i Danmark, viser undersøgelsen fra OECD.
»Jeg hæfter mig ved, at udredningerne fra OECD viser, at øget ulighed i Danmark stort set ikke har reduceret væksten. Det kommer ikke bag på mig, for mange af reformerne under de seneste regeringer herhjemme har øget uligheden, men også forbedret væksten. Det har med andre ord ikke negative effekter for væksten, når dem med de højeste indtægter bliver rigere«, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank, CEPOS.
Reformer øger ulighed
Blandt de tiltag, som i de senere år har gjort danskerne til et mere ulige folk, er reformen af kontanthjælpen og skatten under den nuværende regering, mener Mads Lundby Hansen.
»Hvis man vil formindske uligheden yderligere, vil det ske ved at sætte topskatten op eller øge overførselsindkomsterne. Det vil igen betyde, at beskæftigelse og vækst bremses, så i Danmark er der ikke sammenhæng mellem vækst og lighed«, siger Mads Lundby Hansen.
Internationale økonomer nedjusterer synet på dansk økonomiHan mener ikke, at rapporten fra OECD er relevant for Danmark og forholder sig »kritisk« til dens konklusioner om, at uligheden vil svække væksten internationalt.
»Den Internationale Valutafobd (IMF) er kommet til tilsvarender resultater, men understreger, at de ikke gælder for lande med stor lighed som Danmark«, siger han.
Vigtig advarsel
Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, betragter opgørelsen fra OECD som en velanbragt advarsel til de danske politikere.
»Undersøgelsen slår en effektiv pæl igennem påstanden om, at vækst og lighed ikke kan lade sig gøre. De svageste grupper har eksempelvis ikke den nødvendige, sociale mobilitet, hvis uligheden øges. På den måde ser jeg rapporten som en hyldest til den skandinaviske velfærdsmodel. Vi investerer i mennesker i stedet for at give de rigestere skattelettelser og det skaber velstand. Det er et vigtigt indspark til den aktuelle debat herhjemme om, at man skal skabe vækst ved at sætte overførselsindtægterne ned«, siger Lars Andersen
De rigestes skattebetaling vokserDen nuværede regering har med socialdemokratisk ledelse været med til at øge uligheden?
»Det er delvist sandt, men på den anden side, har man gjort meget omkring skolerne og uddannelser for unge, som trækker modsat vej. Arbejdsmarkedspolitikken er med til at gøre befolkningen dygtigere. Vi har et godt udgangspunkt, men bevæger os i den forkerte retning. En borgerlig regering vil gå endnu længere af den modsatte vej og det er bekymrende«, mener han.
Fattige mister motivationen
Rapporten fra OECD konkluderer på hele verdens vegne, at de stadig større forskelle på forskellen i indtægter i verden, kan give store problemer. Professor Niels Westergård-Nielsen er enig:
Storbank får milliardbøde for at hjælpe amerikanere med skattefusk»Uligheden er for stor i landes om Brasilien, New Zealand og USA, der er på mange måder er det værste land. Når en lille gruppe beslaglægger en meget stor del af de økonomiske ressourcer, øger det ikke nødvendigvis effektiviteten. Hvis man fjerner muilgheden for at øge indtægten fra det store flertal, fjerner man også motivationen. Folk kan se, at deres karriere og løn ikke kommer nogen vegne og så laver de ofre mindre. Det er den logiske forklaring«, siger han.
fortsæt med at læse
