Den økonomiske krise har de senere år kastet europæiske toppolitikere ud i tanker, de mildt sagt helst var fri for. Tag bare den tidligere franske præsident, Nicolas Sarkozy:
»Ingen ved, om euroen eksisterer ved ugens udgang. Eller EU for den sags skyld«, sagde Sarkozy engang i 2011.
Udtalelsen faldt til hans ministre og nærmeste rådgivere og er gengivet i bogen ’Magtens Dage’ skrevet af den tidligere landbrugsminister, Bruno Le Maire.
»Sandheden er, at det står meget skidt til. Det rejser væsentlige spørgsmål. For eksempel: Hvis det bliver nødvendigt at trykke franc igen i en fart, hvad så? Hvordan gør vi det?«, lød det fra Sarkozy.
Bankunion er bolværk mod ny finanskrise
Den slags situationer vil stats- og regeringscheferne i EU helst undgå, og et af deres bolværk mod en ny finanskrise er den nye bankunion, der er blevet kaldt et af de største projekter siden euroen. Men skal Danmark med i bankunionen, der er blevet til på eurolandenes initiativ?
Spørger man Politikens økonomiske panel, kan svaret for størstedelens vedkommende opsummeres sådan her: Ja, tja, bum, bum, bum.
Ud af de 20 svar lyder svarer 9 af dem ’måske’, mens 2 svarer ’ved ikke’.
»Det afspejler den generelle debat om bankunionen – også blandt økonomer. Der handler ikke så meget om et klart ja eller et nej, men en vis tøven«, siger økonom Mikkel Høegh fra Tænketanken Europa, der ikke er en del af panelet, men følger debatten tæt.
I et uddybende svar fra en af økonomerne i panelet, hvor alle har udtalt sig på betingelse af anonymitet, lyder det:
»’Måske’ skal forstås, som at det formodentlig er klogest at vente med en eventuel tilslutning, indtil bankunionen har virket nogle år, og man har set, hvordan den fungerer i praksis«.
Netop det argument støder Mikkel Høegh ofte på i debatten.
»Lidt kynisk lyder argumentet nogen gange, at de andre lande kan være forsøgskaniner for os. Jeg tror, at Danmark kommer med. Men der kan gå flere år. Når først vi er forbeholdne over for noget, så hænger det ved i lang tid«, siger han.
I Politikens panel af økonomer er det heller ikke alle, der tvivler. Faktisk svarer 7 af de 20 økonomer ja til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig. Omvendt svarer kun 2 nej.
Minister tøver med svar
Den nye bankunion består kort fortalt af et fælles tilsyn, en fælles myndighed for afvikling og redning af banker samt en fælles redningsfond finansieret af bankerne.
Ideen er, at Den Europæiske Centralbank (ECB) skal sikre et effektivt tilsyn med bankerne, som skal være underlagt klare regler, hvis de nu engang ender i en krise. Ikke mindst er det meningen, at de i værste fald skal kunne gøre brug af den fælles fond, som skal opbygges over de kommende år.
På den måde vil stats- og regeringscheferne skærme statskasserne mod pludselig at skulle levere store summer til nødlidende banker og dermed bringe hele stater i fedtefadet, sådan som det er sket i kølvandet på 2008.
Politikens panel af økonomer er ikke de eneste, der er i tvivl om dansk tilslutning til bankunionen.
På Christiansborg har erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) stadig ingen kommentarer, selv om direktør Lars Rohde fra Nationalbanken i de seneste måneder har anbefalet et klart ja.
»Hvad er det præcist, vi skal vente på«, sagde han i sidste måned fra talerstolen på årsmødet i bankernes organisation, Finansrådet.
Ikke mindst efter at ECB har foretaget en gennemgang af aktiverne og lavet en stresstest af de største banker i eurozonen mener han, at tiden er inde til at takke ja til tilbuddet.
I forbindelse med Finansrådets møde skal økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) ifølge Børsen også have talt varmt for et ja. Det har han dog aldrig villet uddybe.
Også skepsis over for euroen
Selv om der i dag er mere ro om eurosamarbejdet, forholder en vis del af det økonomiske panel sig også skeptisk over for dansk deltagelse i den fælles valuta som sådan.
Ud af de 20 økonomer erklærer et flertal på 8 sig helt eller delvist uenig i, at Danmark skal forblive uden for euroen.
»Euroen har ikke vist sig at være en succes. Det viste sig, at mekanismerne, der skulle sikre sund finanspolitik i eurolandene, ikke har fungeret, Det har betydet, at der har været en gældskrise. Eurolandene må nu vise, at de kan bringe orden i eget hus, så der ikke opstår gældskriser igen, og der føres sund finanspolitik. Hvis det sker, kan man overveje at tilslutte sig euroen. Indtil da er det en fordel at have sin egen valuta«, lyder det i en af kommentarerne.
Status: Danmark og bank-unionenfortsæt med at læse
