Kommunerne er gavmilde med skattelettelser i år. Hver tredje kommune sænker skatterne, og det er især erhvervslivet, der slipper billigere. En del af skattelettelserne finansieres via en pulje på 112,5 millioner kroner, som regeringen har afsat til kommunale skattelettelser. Men da de samlede skattelettelser løber op i 298 millioner kroner, skal en del kommuner selv finansiere størstedelen af skattelettelserne.
Det giver huller i de kommunale kasser flere steder i landet, og FOA frygter, at det vil koste på velfærden i kommunerne.
»Kommunerne har sendt en boomerang af erhvervsskattelettelser af sted. Det betyder, at der venter nogle ret markante besparelser forude«, siger Dennis Kristensen, formand i FOA.
Vejle, Viborg, Kolding og Silkeborg Kommune har alle nedsat skatterne med mere end 20 millioner kroner i år, og i disse fire kommuner har man budgetteret med en statslig refusion på 75 procent af det samlede beløb. Virkeligheden ser dog noget anderledes ud, og derfor mangler disse kommuner nu mellem 9 og 20 millioner kroner i budgettet.
Der er også flere andre kommuner, der har budgetteret med en højere statslig refusion, og som derfor nu sidder med et hul i kommunekassen. I Kolding Kommune, som mangler cirka 10 millioner i budgettet, kalder borgmester Jørn Pedersen (V) det »et stort øv«, at pengene nu skal hentes i kommunens egne reserver. Dermed giver flere borgmestre udtryk for, at forventningerne til statspuljen oversteg den reelle størrelse.
Hul i velpolstrede kommunekasser
Dennis Kristensen frygter, at hullerne i de kommunale budgetter især vil ramme de ældre.
»Hvis kommunerne skal spare på driften, er der overordnet tre områder, de kan vælge. Børnepasning, skole og ældrepleje. Jeg er bange for, at det igen bliver ældreplejen, der kommer til at holde for«, siger Dennis Kristensen og uddyber:
»Her er der altså allerede sparet rigtig meget. Der er skåret helt ind til benet«.
I Vejle Kommune, kommunen med de største skattelettelser, mener borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) dog ikke, at kommunens borgere kommer til at mærke hullet i kommunekassen. Han understreger, at kommunekassen er »velpolstret«, og at de 20 millioner kroner, som kommunen havde forventet at få i refusion fra staten, men som de nu kan skyde en hvid pil efter, på ingen måde slår bunden ud af kommunens økonomi.
Vejle forregnede sig efter at have givet den største skattelettelseHan lægger dog ikke skjul på, at kommunen havde forventet en større refusion, da man besluttede sig for at lempe skatten på erhvervslivet ved at sænke dækningsafgiften på erhvervsejendomme.
»Afskaffelsen af dækningsafgiften var jo lidt betinget af, at vi fik de der penge fra skattepuljen«, siger han.
Økonomisk gulerod til kommunerne
Det er usædvanligt, at så mange kommuner vælger at sænke skatten. Normalt har det højst været en lille håndfuld kommuner, der har gjort det, men sidste år var det hver fjerde kommune og i år er det hver tredje.
Det skyldes ifølge Kurt Houlberg, kommunalforsker i KORA, i høj grad, at kommunerne på grund af udgiftsloftet og en stram økonomistyring er ganske velpolstrede, og at de nu ønsker at betale nogle af disse penge tilbage til borgerne via skattelettelser. Men det kan også, understreger han, skyldes, at kommunerne kunne se frem til, at en betydelig del af skattelettelserne ville blive finansieret fra staten.
»Jeg kender jo ikke de enkelte kommuners bevæggrunde, men det er vigtigt at understrege, at der her er tale om en økonomisk gulerod til kommunerne, når staten går ind og finansierer en del af skattelettelserne – også selvom det for den enkelte kommune er en mindre del end forventet. Grundlæggende ligger der i det kommunale selvstyre, at kommunerne selv skal styre deres økonomi, også hvis de ønsker at sænke skatten«, siger han.
Reducerede udgifter på 12 milliarder
Han lægger dog ikke skjul på, at det kan få betydning for driften i de enkelte kommuner, hvis indtægterne bliver mindre end forventet.
»Det er jo en politisk beslutning, om man vælger at nedsætte skatten. Men hvis økonomien bliver mindre som følge af skattelettelser, kan det selvfølgelig betyde, at der bliver færre penge til service til for eksempel skoler, daginstitutioner eller ældre«, siger han.
Kommunerne har de seneste år allerede reduceret udgifterne med 12 milliarder kroner. Her er besparelserne sket inden for alle områder, og Kurt Houlberg mener ikke, der er grund til at tro, at eventuelle nye besparelser vil ramme specifikke områder, som for eksempel ældreområdet, særlig hårdt.
fortsæt med at læse
