Opsvinget er på vej. Det er budskabet fra de økonomiske vismænd i dagens konjunkturvurdering uden, at de direktre bruger ordet opsving.

Dermed lægger de uafhængige vismænd sig i forlængelse af forudsigelserne om, at krisen er slut og opsvinget begyndt, som findes i netop den offentliggjorte økonomiske prognose fra LO og i den økonomiske redegørelse fra økonomiminister Morten Østergaard (R), der egentlig skulle være offentliggjort på torsdag, men ’slap ud’ til DR i pinsen.

Den beskedne positive vækst i det seneste halvandet år »forstærkes de kommende år«, fremgår det af en pressemeddelelse fra Det Økonomiske Råd.

»Der har været behersket fremgang i dansk økonomi det seneste halvandet år, og vi vurderer, at fremgangen nu vil tage til i styrke«, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomiprofessor ved Københavns Universitet.

De økonomiske vismænd forventer, at dansk økonomi – bruttonationalproduktet (BNP) – vil vokse med 1,9 procent i år og 2,3 procent i 2016. Dermed har vismændene skruet op for optimismen siden deres seneste konjunkturvurdering fra efteråret 2014, hvor de regnede med en vækst på 1,5 procent i 2015.

Vismændene betegner opsvinget som »bredt funderet«. Fremgangen bygger på, at forbrugerne finder tilbage til de gamle forbrugsmønstre fra krisen. Det private forbrug ventes således at stige med 1,9 procent i år og endnu mere i 2016 med 2,7 procent samtidig vil virksomhederne investere i nye maskiner og eksporten vil være stigende.

Der vil ifølge vismændene være det private erhvervsliv, som i år og næste år skaber de nye job. Beskæftigelsen vil stige med cirka 65.000 personer, mens antallet af offentligt ansatte forventes at være omtrent uændret. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) deler vurderingen af dansk økonomi på vej ind i et opsving.

»Det glæder mig, at vismændene bekræfter billedet af dansk økonomi i fremgang. Vi har set en solid fremgang på arbejdsmarkedet, hvor mere end 50.000 lønmodtagere er kommet i job siden foråret 2013. Beskæftigelsen er i dag den højeste i fem år, forbrugertilliden er ikke set højere i mange år, og boligmarkedet er i klar bedring. Det er rigtig stærke tegn for dansk økonomi. Vismændene viser, at opsvinget for alvor er ved at bide sig fast«, siger formand for AE Per Kongshøj Madsen, der er økonomiprofessor ved Aalborg Universitet.

Regeringen nærmer sig EU's regler for underskud

Vismændene er trygge ved den planlagte finanspolitik, som giver en relativt lav vækst i det offentlige forbrug og et fald i de offentlige investeringer i for eksempel veje, jernbaner og offentligt byggeri fremover, så der er »en gradvis opstramning af finanspolitikken de kommende år«.

Danmark vil komme tæt på grænserne i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, hvor der under normale omstændigheder maksimalt må være et offentligt underskud på 3 procent af BNP. Det forventede underskud i 2016 er netop på 3 procent af BNP, så der er risiko for, at grænsen overskrides. Underskuddet forventes imidlertid hurtigt reduceret i årene efter, og det forventes derfor ikke, at Danmark vil få nogen EU-henstilling i tilfælde af en mindre overskridelse, lyder analysen fra Vismændene.

»Vi vurderer, at de offentlige finanser grundlæggende er sunde og holdbare på lang sigt. Underskuddene på de offentlige finanser går til grænserne i 2015 og 2016, men vi vurderer, at de finanspolitiske målsætninger vil blive overholdt. Denne vurdering bygger på, at de planlagte finanspolitiske opstramninger frem mod 2020 gennemføres«, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

I arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri er der bekymring for en for kraftig og tidlig reaktion på det spirende opsving.

»Trods den øjeblikkelige fremgang vil bruttonationalproduktet i 2016 fortsat ligge 2,5 procent lavere end før finanskrisen, og det er vigtigt ikke at begå tidligere tiders fejltagelse med at stramme finanspolitikken for tidligt. På samme måde bør heller ikke flaskehalsspøgelset blive manet for voldsomt frem«, siger administrerende direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Uro om boligpriser

Det er ikke kun optimisme, som lyser ud af spalterne i vismændenes konjunkturvurdering, hvor der udtrykkes nervøsitet for en ny boligboble, som Danmark løb ind før krisen. Det er kombination af markant faldende renter, olieprisfaldet, svækkelsen af den effektive kronekurs og ny økonomisk fremgang, som kan føre til kraftigt stigende ejendomspriser, der så senere vil falde, når renter når et mere normalt niveau. Dette indebærer ifølge vismændene risici for den finansielle såvel som den samfundsmæssige økonomiske stabilitet.

Derfor bringer de økonomiske vismænd endnu en gang et forslag om højere boligskatter på bane. De økonomiske udsving på boligmarkedet kan imødegås, »hvis økonomiens automatiske stabilisatorer var stærkere«. Derfor foreslår vismændene, at genindføre en ejendomsværdiskat på 1 procent af ejendomsværdien i 2016 eller 2017. Det kan gøres uden at belaste boligejerne voldsomt, hvis der samtidig indføres en skatterabat, der umiddelbart kompenserer for skattestigningen, men den skal så fastholdes i kroner og øre et stykke tid og derefter aftrappes langsomt.

»Der er flere gode grunde til at ophæve nominalprincippet for ejendomsværdiskatten og genindføre en beskatning på 1 pct. af ejendommens værdi. Det vil med det samme virke stabiliserende for boligmarkedet og økonomien som sådan og reducere behovet for pludselige indgreb. På længere sigt vil det mindske favoriseringen af investeringer i ejerboliger, og det vil forbedre de offentlige finanser og f.eks. give mulighed for at nedsætte beskatningen af arbejdsindkomst«, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

fortsæt med at læse

Overblik i taljunglen: Derfor siger Løkke 700 og Thorning 40.000