Det er på tide, at nogen siger det ligeud: Dansk økonomi er hverken velkørende, sund eller raskmeldt. Virksomhederne investerer for lidt – og de danske forbrugere holder på pengene i stedet for at skyde dem af.
Sådan lyder meldingen fra den nye cheføkonom i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, Steen Bocian, der nu gør op med en dansk jubeloptimisme, der ikke har bund i virkeligheden.


























