Corona blev ikke tilnærmelsesvis så dyr for de offentlige finanser, som regeringen frygtede, da virussen ramte Danmark sidste år. Underskuddet på de offentlige finanser endte i 2020 på 4,3 milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Statistik, der torsdag har offentliggjort en ekstraordinær revision af statistikken for 2020.
Underskuddet var tidligere opgjort til 14 milliarder kroner, men opjusteringen skyldes, at der var afsat for mange milliarder til garantier for coronalån til virksomheder. I maj sidste år forventede Finansministeriet et minus på 160 milliarder kroner på de offentlige finanser, og i december var forventningen et underskud på knap 81 milliarder kroner.
Underskuddet har flere gange efterfølgende vist sig at være langt lavere end forventet. At det ikke gik så galt, skyldes blandt andet, at krisen ikke blev så slem som frygtet, og at regeringen valgte at udbetale indefrosne feriepenge, påpeger Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.
»Det er også ganske utroligt, at vi er kommet gennem det næstdårligste år, vi har målt på bnp-udvikling i Danmark, med så lille et underskud. En del af forklaringen på det er dog, at vi i Danmark satte skub i økonomien ved at udbetale feriepenge, som faktisk gav en indtægt til det offentlige i form af skat, mens man mange andre steder har brugt de offentlige finanser mere direkte«, siger han i en skriftlig kommentar.
Regningen kan blive større
Han fremhæver, at en del af coronaregningen ikke er opgjort – herunder betalingen til de danske minkavlere, der blev tvunget til at aflive dyr og stoppe deres erhverv. Han nævner desuden, at en del af regningen er havnet direkte hos virksomheder og privatpersoner, der har været ramt af krisen.
»Dagens tal sætter en stor tyk streg under, at vi i Danmark ikke har et problem med de offentlige finanser, og at der ikke ligger en stor regning og venter fra coronakrisen fra den kant. Det ændrer bare ikke ved, at coronakrisen var og stadig er meget dyr for Danmark, men tabet er især havnet hos virksomheder og lønmodtagere«, siger han i en kommentar.
Forbrugere i højt humør
At dansk økonomi har det godt, afspejles også i, at forbrugernes humør ikke har været bedre i tre år. Forbrugertilliden fra Danmarks Statistik lyder i september på 8,2, hvilket er det højeste siden juli 2018. Måneden før var tallet 4,4.
Det skyldes blandt andet, at forbrugerne ser mere positivt på udsigterne for deres egen økonomi og Danmarks økonomi end tidligere. Forbrugerne ser nu mere positivt på dansk økonomien, end før coronakrisen ramte dansk økonomi.
I Arbejdernes Landsbank påpeger cheføkonom Jeppe Juul Borre, at forbrugerne er med til at trække dansk økonomi op ad coronahullet.
»Forbrugerne er vendt på en tallerken i forhold til sidste år. De står i dag med en stor økonomisk selvtillid, bruger bunkevis af penge, og så har de desuden rigelig med penge at forbruge af rundt regnet 1.000 milliarder kroner på bankkontoen. Det er især forbrugerne, som står for de store bevægelser i dansk økonomi i øjeblikket, og dagens tillidstal bekræfter det billede med syvtommersøm«, siger han i en kommentar.
Forbrugertilliden, der er blevet målt siden 1974, laves ved at stille 1.000 personer i Danmark en række spørgsmål om deres syn på egen og dansk økonomi. Svarene bliver oversat til et tal mellem 100 og minus 100, og det bliver kogt sammen til et samlet tal for forbrugertilliden. Bundrekorden var i december 1988, hvor den var på minus 22.
I april 2020 var den på minus 11,9. Det er det laveste niveau under coronaudbruddet, men lidt højere end under finanskrisen i 2008-2009.
ritzau
fortsæt med at læse
