Egentlig lyder det jo godt. På fotografiet kan man se en avis, hvor der er en artikel med overskriften ‘Regeringen sætter mål for kontrol af forurening’.
Fotoet har bredt sig på de sociale medier i Kina. For både løfte og artikel er fra 1989. I de 25 år har kineserne hørt mange udsagn fra regeringen, der har lovet at gøre noget ved forureningen af jord, luft og vand. Men det er kun blevet værre.
Nu er der dog godt nyt. For det er muligt for Kina at bekæmpe de massive problemer. Det viser en ny analyse fra Verdensnaturfonden (WWF), der blev offentliggjort i går i Washington.
80 procent af al el kan komme fra grøn energi
I 2050 kan 80 procent af kinesernes elektricitet komme fra vedvarende energi, hvis man for alvor satser på det samt energibesparelser og bliver bedre til at udnytte den eksisterende teknologi og ressourcer.
Samtidig vil det koste mindre, end hvis man fortsætter med at satse på kulkraft. Kina vil også ende med at udlede 90 procent mindre CO2 i 2050, end nuværende beregninger viser.
Så det er muligt at bekæmpe både luftforurening og klimaforandringer, samtidig med at Kina bevarer sin økonomiske vækst, siger Lu Lunyan, der er leder af WWF’s afdeling for klima og energi i Kina.
»Undersøgelsen viser, at hvis der er stærk politisk vilje, kan Kina have fremgang, samtidig med at man over de næste 30 år fjerner kul fra energisektoren«, siger Lu Lunyan.
Regeringen udlover dusør til miljøforkæmpere
Men har etpartistaten den politiske vilje? Beijing forsøger bestemt at bekæmpe den voldsomme forurening, siger eksperter. Som for eksempel i sidste uge. Her lovede regeringen at uddele 10 milliarder renminbi (8,9 mia. kr.) i belønning til de byer og regioner, der for alvor vil ‘gøre noget’ ved luftforureningen.
Men det vil ikke være første gang, regeringen kommer med løfter, der bliver brudt. Eller love, der ikke virker.
Flere partikler end der kan måles
I sidste uge publicerede en offentlig tænketank i Shanghai en rapport, som kaldte Beijing for »nærmest uanvendelig til menneskelig beboelse« på grund af luftforurening. Den fik byen endnu en alvorlig dosis af i weekenden, da den kinesiske hovedstad igen blev ramt af massiv forurening. Målinger viste, at der nogle steder var over 500 mikrogram partikler i luften. Højere går skalaen, som man måler det med, ikke. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer mod mere end 10 mikrogram per kubikmeter luft.
Luften er giftig over hele Kina. Ifølge Greenpeace er Beijing kun den 13.-mest forurenede af de 74 storbyer, der har implementeret miljøministeriets nye og skrappere krav til luftkvalitet. Ingen af byerne overholder WHO’s standard.
Helt usædvanligt kaldte statslige medier i mandags weekendens smog for »uforsvarlig«. Hvorfor iværksatte regeringen ikke de nødplaner, som de har lovet at gøre, når forureningen rammer så katastrofale højder?
»Deres passivitet under den værste luftforurening i månedsvis giver bagslag, for det sker på trods af løfter og rammer dem igen på deres troværdighed«, stod der i en leder i China Daily, der også bragte det 25 år gamle foto i artiklen fra 1989. Det statslige CCTV skrev en lignende kommentar på deres officielle mikroblog. Den blev dog slettet af censuren.
Men de seneste par år har kommunistpartiets holdning til miljø og forurening ændret sig markant, siger eksperter. For eksempel Ma Jun, der er en af Kinas mest berømte miljøforkæmpere og leder af ngo’en Instituttet for Offentlige og Miljømæssige Anliggender.
»Der er en voksende politisk vilje til at bekæmpe forurening. Det handler ikke længere kun om toplederne, men ledere på alle niveauer. Der er et generelt stigende krav om renere luft, vand og sikre fødevarer. Det reagerer de på«, siger Ma Jun.
Flere provinser og industrigrupper er afhængige af kul
Men hvis Kina skal følge WWF’s forslag og bekæmpe kullet og gøre elektriciteten miljøvenlig, skal energisektoren generelt effektiviseres, og man skal satse enormt på vind- og solenergi samt gas- og vandkraftværker.
Det bliver vanskeligt. Der er mange særinteresser i kinesisk energipolitik. For eksempel har landet store reserver af kul, som flere provinser og industrigrupper er afhængige af.
»Hvis man sænker forbruget af kul mærkbart, vil man blive nødt til at ofre et par provinser, hvis økonomi kommer fra kul«, siger Song Guojun, der er professor på Renmin Universitet og ekspert i miljøbeskyttelse og forurening
LÆS OGSÅ Japanerne frygter den kinesiske forurening
Så modstanden vil være stor. Men WWF’s forslag kan komme på det rigtige tidspunkt.
»Spørgsmålet om afhængighed af kul har været et virkelig politisk følsomt emne i mange år, men det er for alvor kommet på agendaen nu«, siger Ma Jun.
Zhou Yongzhang, der er leder af center for miljø og ressourcer på Zhongshan Universitet i Guangzhou, er skeptisk.
Kina vil have svært ved at nå WWF’s ambitiøse mål uden politisk viljestyrke, mener han. Men i dag er kommunistpartiet klar over den folkelige modstand og sociale uro, der opstår på grund af miljøproblemer.
»De ved, at det er bydende nødvendigt at løse problemerne. De har besluttet sig for at gøre det. Men hvor stærk deres vilje er, og hvor langt de vil gå, det er stadig for tidligt at sige«, siger Zhou Yongzhang.
fortsæt med at læse
