Amerikanske Uncle Sam knæler i sin karakteristiske høje hat og stribede bukser på forsiden af en rapport, der opremser de økonomiske gevinster ved en ny transatlantisk frihedsaftale. Aftalen hedder TTIP - Transatlantic Investment Partnership og vil banke told og barrierer på produkter, der sendes over Atlanten, i bund.
Uncle Sam står foran en mur, der forestiller handelsbarriererne mellem EU og USA. På den anden side af muren står EU, en fiks dame med løse lokker, stor barm og nedringet sommerkjole, og ser forelsket ud.




























