Det var den helt store portemonnæ, Mario Draghi fandt frem, da han i dag præsenterede et program for opkøb af statsobligationer på 60 milliarder euro om måneden.
Han lod ellers vente på sig, direktøren for den Europæiske Centralbank (ECB). I 10 minutter måtte journalisterne på pressemødet vente anspændt, før italieneren troppede op.10 minutter virker måske ikke som lang tid. Men når man venter på en melding, der potentielt vil være den største i ECB's historie og af enorm betydning for økonomien i Europa, så kan sekunderne hurtigt føles lange.
ECB pumper 60 milliarder euro ud i Europa om månedenDa Mario Draghi endelig trådte frem foran journalisterne leverede han varen. Efter at have forklaret forsinkelsen med en defekt elevator og ønsket godt nytår, faldt de tunge ord:
»Et udvidet opkøbsprogram af aktiver«. Lidt mindre teknisk betyder det, at den Europæiske Centralbank vil opkøbe statsobligationer. Endnu mindre teknisk betyder det, at de trykker en masse euro og propper dem i eurolandenes banker, der derfor bliver mere interesseret i at låne ud.
Ifølge Torsten Sløk, der er international cheføkonom i Deutsche Bank, er formålet med opkøbene at sænke valutakursen på euroen:
»Alene forventningen har gjort, at valutakursen er faldet meget. Det betyder jo, at danske og europæiske eksportvarer bliver billigere. Det er altoverskyggende i forhold til alt andet«, forklarer han.
GRAFIK:
Sådan fungerer genopretningsplanen for Europas økonomiNår de varer, som firmaerne eksporterer bliver billigere, så er de også mere attraktive, og det stiller virksomhederne bedre i konkurrencen:
»Det giver konkurrenceevneforbedring for alle. På tværs af alle brancher og på tværs af alle lande«, forklarer Torsten Sløk
Større end ventet
Det har været diskuteret i nogen tid, om ECB ville begynde at opkøbe statsobligationer, og alle forventede en udmelding fra ECB i dag. Alligevel kom meldingen fra Mario Draghi som en overraskelse. Programmet var større end man havde ventet.
»Nu gør ECB noget, og de gør mere, end de finansielle markeder forventede. Tidligere har de gjort mindre og underpræsteret. Den her gang var forventningen, at de ville købe for 50 milliarder euro om måneden. Ved at købe for 60 milliarder sender de et stærkt signal«, fortæller Torsten Sløk.
OVERBLIK:
Overblik: Hvad betyder ECB’s opkøb for mig?Der var dog en ting, som var lige så markant som de uendeligt store tal. Selvom Mario Draghi sagde, opkøbene var beregnet til at blive gennemført til udgangen af september 2016, så ville de »under alle omstændigheder blive gennemført indtil vi ser en vedvarende tilpasning i inflationens sti«.
»Der er ikke nogen udløbsdato. Det svarer til, at det kan løbe videre, til der ikke er behov for det mere. Det er et tegn, der gør en forskel i forhold til alle andre initiativer ECB har taget«, forklarer Torben Sløk.
Kamp om inflationen
ECB’s ypperste mål som centralbank er at sørge for, at der er en inflation på lige under 2 procent. Beslutningen fra ECB kommer efter at Eurolandene i december gik i deflation, hvor priserne modsat situationen under inflation stiger.
Ifølge Torsten Sløk er det nye opkøbsprogram en »vigtig anerkendelse af, at man skal undgå en negativ deflatiosnsspiral«. En sådan spiral ville betyde, at folk vil udskyde deres indkøb, fordi de ved at prisen falder. Det betyder mindre arbejde til virksomhederne og dermed mindre vækst og færre arbejdspladser.
Super Marios redningsplan vækker stor skepsis og uenighedBaggrunden for deflationen, hvilket Mario Darghi også medgav, er manglende vækst i eurolandene, der især mod syd er ramt af krise og arbejdsløshed. Derfor er der brug for en bedre konkurrenceevne, som valutakursen altså kan sikre.
Upopulær beslutning
Ikke alle har været lige begejstret for ECB's beslutning. Mens den tyske kansler Angela Merkel tørt har konstateret, at »Den Europæiske Centralbank er uafhængig«, har den tyske politiker Hans Mittelbach sat spørgsmålstegn ved, om det er lovligt.
Ind til videre har det været politikerne, der med stramme strukturreformer har skulle sikre konkurrenceevnen. Da det de seneste måneder ikke har vist sig tilstrækkeligt, reagerer ECB:
»Nu viser ECB, at de også kan forbedre konkurrenceevnen. Problemet er, at det som løsning ikke er lige så permanent og vedvarende som strukturreformer. Vi kan godt gøre mere. Hvis Europa virkelig vil være konkurrencedygtig, så er det stadig strukturreformerne, der er brug for«, forklarer Torsten Sløk.
LÆS MERE:
Merkel lægger afstand til Draghis hjælpepakkeDet er altså den hurtige løsning, som ECB har leveret. Problemet er, at det tager presset af de lande, der ikke har gennemført de tilstrækkelige reformer. Og det er ikke populært hos blandt andet tyskerne. Beskeden fra den danske økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard, er dog mere positiv:
»Jeg noterer mig centralbankens udmelding i dag, der kan bidrage til vækst og beskæftigelse i euroområdet. I Danmark har regeringen taget initiativ til at skabe vækst og forbedret erhvervslivets rammevilkår, og vi ser en spirende optimisme i dansk økonomi, og ECB’s tiltag kan yderligere bidrage til at understøtte den positive udvikling herhjemme. Pengepolitiske lempelser kan dog ikke stå alene, og det er fortsat afgørende, at de enkelte lande i og udenfor euroen gennemfører de nødvendige reformer, som er en forudsætning for varig vækst og beskæftigelse«, skriver han i en meddelelse
Ingen anden udvej
Torsten Sløk mener ikke, der var nogen anden udvej for ECB. De kunne ikke »sidde med hænderne i skødet« og vente på deflationsspiralen.
Opkøbet af statsobligationer er tit blevet omtalt som en bazooka. Et våben så stærkt, at man ikke behøver at bruge det, men blot at true med det. Da euroen i 2011 var truet af kollaps, lykkedes det Mario Draghi at sikre markedets tillid ved at forsikre, at »Inden for vores mandat, er ECB klar til at gøre, hvad end det kræver for at bevare euroen«.
Nu er Draghi så blevet tvunget til at tage bazookaen i brug. Ellers ville ingen længere tro på våbnet:
»Han bliver nødt til at stå bag de ord. Der er meget psykologi i, om centralbanken ser stærk ud og har styr på tingene«, fortæller Torsten Sløk og fortsætter:
»Der er også diskussion om, hvorvidt det er størrelsen af programmet eller alene at han annoncerer det, der har den største effekt«.
fortsæt med at læse
