De seneste dage har der været bud efter Jan-Gunnar Winther, direktør for Norsk Polarinstitutt, en af verdens vigtigste forskningsinstitutioner for de arktiske og antarktiske områder. Instituttets nye tal for havis i Barentshavet har givet regeringen mulighed for at flytte iskanten nordpå.

Dermed blev nye områder frigivet til olieefterforskning: De var ellers vurderet som for farlige, fordi de ligger tæt på iskanten.

Få timer senere indkaldte regeringen til en ny auktion over olielicenser i Barentshavet nord for Norge. Herunder de områder, der før var omfattet af forbuddet, men som nu vurderes som sikre.

LÆS ARTIKLEN

Jan-Gunnar Winther, hvad er iskanten egentlig?

»Iskanten er faktisk et dårligt ord, for der er ikke tale om en streg på et kort, hvor der er is på den ene side og hav på det andet. Det er en meget flydende og diffus grænse, der går fra åbent hav til tættere og tættere is. Grænsen forandrer sig dag for dag, nogle gange endda time for time, og den kan flytte sig meget hurtigt nordover og sydover«.

Hvorfor er den så vigtig?

»Arktis opvarmes meget hurtigt i disse år, omtrent dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit, men ikke alt i samme takt. Der er en del af Arktis, der forandrer sig endnu hurtigere, herunder Barentshavet, hvor Golfstrømmen møder iskanten. Her smelter isen meget hurtigt – der er så at sige tale om et hotspot midt i hotspottet. Og her er vi ganske klar over, at iskanten er en vigtig national diskussion, fordi den er så vigtig for oliebranchen og for shippingbranchen«.

Iskanten handler jo om forudsigelse. Hvordan gør I det?

»Vi har brugt daglige satellitbilleder de seneste 30 år til at beregne sandsynligheden for isforholdene for hele Barentshavet på et bestemt tidspunkt. Politikerne bruger så disse data til at afgøre, hvad der er forsvarligt i forbindelse med for eksempel olielicenser. Det er ikke vores opgave – vi lægger kun faktagrundlaget frem«.

Oplever I politisk pres for at ændre linjen?

»Nej, vi er ikke blevet presset af politikerne for at levere de nye tal. Vores data skal afspejle de faktiske forhold. Det er vigtigt, at de kan være et grundlag, som oliebranchen, miljøorganisationerne og politikerne alle har glæde af«.

Fortsætter afsmeltningen af Arktis?

»Absolut! I 2050 har vi med stor sandsynlighed et omtrent isfrit polhav i sommermånederne og et isfrit Barentshav hele året. Og det er ikke kun et større areal, der er isfrit – vinduet udvides også tidsmæssigt, så der kommer til at være en stadig længere sommersæson«.

Hvor sikre er I på alle disse tal?

»Trenden er tydelig: Opvarmningen i Arktis vil fortsætte og måske accelerere. Vi må også erkende, at udviklingen sker meget hurtigere end forventet. Hidtil har vi systematisk undervurderet, hvor hurtigt udviklingen er gået. Så vi lærer undervejs. Det her er en videnskab i sin barndom«.

fortsæt med at læse

Derfor skal du læse alt, hvad Politiken skriver i 2050