Den græske premierminister, Alexis Tsipras, lægger op til at kalde alle EU-landenes ledere til hastemøde i Bruxelles på søndag, hvis ikke det fredag aften lykkes eurolandenes finansministre at løse den græske gældsknude.
»Premierministeren har informeret Det Europæiske Råds formand, Donald Tusk, om, at Grækenland vil anmode om et EU-krisetopmøde på søndag, hvis der ikke kommer et positivt resultat fra forhandlingerne i eurogruppen«, siger en græsk regeringskilde til nyhedsbureauet AFP.




























