Få timer efter den græske ministerpræsident tidligere i dag sendte en fredsdue mod Bruxelles med et forslag til løsning af den græske krise, blev duen skudt ned af selv samme ministerpræsident.
I en tale her til eftermiddag sagde Alexis Tsipras, at Grækenland gennemfører en folkeafstemning på søndag, hvor regeringen opfordrer vælgerne til at sige nej til forslag fra internationale långivere.




























